Den sidste gode mand af A. J. Kazinski

Spar op til

69 kr.

60/100
Glimrende bog
ifølge 8 anmeldere

Den sidste gode mandaf A. J. Kazinski, Jacob Weinreich, & Anders Rønnow Klarlund

Som politimand i København er Niels Bentzon vant til at jagte forbrydere. Han kan derfor næsten ikke tage det alvorligt, da han får til opgave at finde et godt menneske. Det menneske som kan blive det næste offer for en morder, der har jagtet gode mennesker overalt på kloden. Og pilen peger nu mod København.
Men hvem fortjener betegnelsen ´det gode menneske´? Og kan det passe at mordene har forbindelse til en gammel religiøs myte om 36 retfærdige mennesker, der er sat på jorden for at beskytte os alle?
Den maniodepressive Niels Bentzon aner ikke sine levende råd. Opgaven synes umulig. Men da han i sin jagt på at finde det gode menneske før det er for sent, møder astrofysikeren Hannah Lund, tager tingene fart. Hannah Lund mener nemlig, at hun kan se et system i mordene - et system af næsten guddommelig karakter.
Frankrig, Italien, Norge, Sverige og Tyskland havde allerede før udgivelsen i Danmark sikret sig retten til at udgive Den sidste gode mand. Filmrettighederne er solgt til Zentropa.
Anders Rønnow Klarlund debuterede i 2009 som forfatter med romanen De hengivne. Han har skrevet og instrueret spillefilmene ´Besat´, ´Den attende´, ´Strings´ og ´Hvordan vi slipper af med de andre´.
Jacob Weinreich er uddannet fra Filmskolens manuskriptlinje og debuterede som romanforfatter i 2001. Han har skrevet en række succesfulde romaner for unge, bl.a. serierne Monsterjægerne og Kaptaj Blodskæg og romanen Krybet.
60/100
Glimrende bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Den sidste gode mand" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Mette Højbjerg 14-10-2010
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Nanna Goul 14-01-2011

Lad der blive lys!

Hvor befriende med en dansk krimi, der ikke føler sig forpligtet til at kaste et kritisk lys på social uretfærdighed. Med ’Den sidste gode mand’ har forfatterparret bag A.J. Kazinski skabt en farverig krimiballade ud af en religiøs myte og krydret tilpas med psykologisk dybde og et velfungerende sprog. De kan desværre ikke helt slippe det samfundsskildrende pligtstof, som i denne sammenhæng virker helt overflødigt. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Mette Strømfeldt 15-10-2010

Thriller taber tråden

Der er ikke meget fart over feltet i denne mere eller mindre mislykkede thriller om gidseltagninger og relgionshistoriske spekulationer. Den sceniske fremstilling løfter læsningen noget, men kan på ingen måde bære et tyndt plot og vage personkarakteristikker. Der skal være plads til forbedring; næste bind om gidselforhandleren Niels ventes med spænding. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Marie Louise Toksvig 14-10-2010

Hæsblæsende spænding

En god historie ‒ politiet jagter et godt menneske for at finde den onde, der vil myrde ham ‒ bliver forpurret af alt for mange temaer. Vi skal omkring religion, asylpolitik, terror, klima, politik, astronomi, psykologi og matematik og forfatterne kan ikke styre deres kæpheste og pludselige indfald. Men bogen er trods alt underholdende og letlæst. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Tonny Vorm 29-10-2010

Dansk lufthavnsroman

Der må gerne komme flere krimier fra den danske forfatterduo, der skriver under psudonym, men hvis baggrund i film kan mærkes i tætte sekvenser og spændende slutninger på alle kapitlerne. Godkendt, især hvis forfatterne undlod at overforklare deres politiske ståsted/holdninger. [Kort referat]

33/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 14-10-2010

Parodi på "Da Vinci mysteriet"

Forfatterne har rørt en tynd krimisuppe sammen af en mordgåde, lidt astrofysik, teologi, geologi og sågar parapsykologi, og resultatet smager lidt som en "ufrivillig parodi på "Da Vinci Mysteriet"". Det største problem er de konstante skift mellem Danmark og Italien, som i længden bliver "trættende monoton". [Kort referat]

80/100
CJ
fra Crossing Journeys
anmeldt 22-05-2018
Spændende
100/100
M
fra Mit bogunivers
anmeldt 10-05-2017
Jeg kunne ikke slippe den igen