Mørkeleg af Dennis Jürgensen

Spar op til

2 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Mørkelegaf Dennis Jürgensen

Piggy var der ikke hele tiden, men når den dukkede op betød det, at nogen skulle dø. Den var en sær form for naturlov. Noget der ikke kunne ses, men måtte adlydes. Som kravet om søvn eller mad. I perioder dvælede Piggy som en parasit i sin tjener, men den vendte altid tilbage - lige så sikkert som sommeren må vige for efterår og vinter - og så steg trangen til at slå ihjel. Denne besættelse blev ved med at vokse til den fuldstændig formørkede sin ejers sind.
Og nu var det så igen blevet tid. Sæson for mord. Dage med blod. Fordi Piggy forlangte det. Den kaldte det høsttid og hamrede utålmodigt i sin tjeners forpinte hjernebark. Og så måtte planerne lægges. Og knivene slibes. Mens ofrene ventede intetanende. Det skulle være nu. Blod. Død. Tomhed.

Historien udspiller sig i en forstad til København, hvor hovedpersonen Tine og hendes to veninder, Aia og Maibritt, sidder på Café Morgenstjerne og snakker. Tine skal sammen med tre venner, Tim der lige er hjemvendt fra USA, en gammel skolekammerat Jonas og den mystiske Alexandra, spille et helt nyt spil fra USA, Backstabbed, i et gammelt forladt hus; et dødsbo.

Reglerne er simple: Hver spiller udvælger sig et mordvåben og gemmer det et sted i huset. Derefter går jagten ind. Spillerne skal vha. hovedtelefoner pejle sig ind på et af de andres våben, finde de andre spillere og dræbe dem. Sidste spiller i live, vinder spillet.

I nogle uger, har en seriemorder hærget det indre København, med en række bestialske mord; han har dræbt flere unge med utallige knivstik. Langsomt som historien skrider frem, begynder det at se ud som om morderen søger nye jagtmarker, og spillet udvikler sig til et blodigt drama, hvor ikke kun spillerne må kæmpe for deres liv.

Mørkeleg er ligesom "Sidste Time" en gyser, men hvor "Sidste Time" spillede på det overnaturlige gys, bruger Dennis Jürgensen i "Mørkeleg" det realistiske gys, der også kunne ske i den virkelige verden, for at skræmme sine læsere.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Mørkeleg' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.288 andre anmeldelser af bøger.