forsøgene på at forstå, den pludselige klarhed, forvirringen, sorgen, og bestræbelsen på at ""komme videre"", selvom intet reelt synes at give mening eller pege mod en meningsfuld fremtid.

I denne digtsamling har Kenneth Krabat modnet temaet fra alle veje fører til Magtenbølle om midtpunktet, centrum, der aldrig kan gøres holdt i: Hvis forholdet til den elskede har antaget karakter af sammenvoksning, er forholdets ophør ikke til at skelne fra the Big Bang eller udkastningen af paradis.