Silhuet af en synder af Leonora Christina Skov

Spar op til

134 kr.

71/100
Virkelig god bog
ifølge 12 anmeldere

Silhuet af en synderaf Leonora Christina Skov

Bedrag, selvmord, galskab og forbudt kærlighed har gennem generationer huseret på det sydsjællandske gods Liljenholm. Engang var det hjemsted for en verdenskendt forfatter af skrækromantiske romaner. Nu er der kun de døde tilbage. Men en råkold novemberdag i 1941 aflægger godsets fortabte datter, Nella, besøg. Hun er ikke alene. En fremmed er taget med hende hele vejen fra København. Sammen opdager de, at alle familier har hemmeligheder, men liljenholmerne har flere end de fleste. Godset gemmer på en grum historie, der berører dem begge. SILHUET AF EN SYNDER er en gotisk roman, en slægtsfortælling og et æskesystem af historier, der til slut danner et overraskende hele
 
Pressen skriver:
»Fremragende gotisk gyser. Fejende flot uhygge fra Leonora Christina Skov.«
***** – Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet
 
»Der er knald på alle tangenter lige fra starten - og det klæder Leonora Christina Skov fortræffeligt … Leonora Christina Skov har fundet sit rette element med denne metalitterære, kulørte kinesiske plot-æske propfyldt med genfærd, lesbisk incest og voyeurisme, krydsklædte eksistenser og forbyttede børn.«
– Lilian Munk Rösing, Information
 
»Det er mægtig underholdende … Men lad være med at læse den alene i et hus, der knager alt for meget. Og slet ikke med grene, der slår mod ruden.«
**** – Sarah Skarum, Berlingske Tidende
 
»… stort anlagt og godt gennemført med et blink i øjet og fin stilfornemmelse. «
**** – May Schack, Politiken
 
»Vellykket underholdning …«
**** – ALT for Damerne
 
»Romanen er struktureret som et sindrigt system af kinesiske æsker, der konstant åbner sig og viser nye vinkler og perspektiver. Leonora Christina Skov har en ubestridelig tæft for dette og lader med elegant hånd tider og personhistorier sammenflette til et imponerende broderi af lyssky hemmeligheder.«
– Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten
71/100
Virkelig god bog
ifølge 12 anmeldere
De bedste priser:

12 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 12 anmeldelser af bogen "Silhuet af en synder" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Camilla Lærke Mors 26-03-2010

Fremragende gotisk gyser

Sønderrivende uhygge vælter ud af Leonora Christina Skovs gotiske roman. Bogen er et mylder af mysterier, der langsomt åbenbarer sig for læseren og både fanger og forarger. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lars Handesten 03-04-2010

Køn, løgn og bøger

Denne originale roman leger på bedste postmoderne manér med både køn, fiktion og identitet i et sindrigt konstrueret plot, der især i starten stiller krav til læserens tålmodighed. Det minder en hel del om den gotiske roman, som vi kender fra Brontë og Austen, men er forfriskende skævt sat op. [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Sarah Skarum 26-03-2010

Lidt for konstrueret uhygge

Da de første afsløringer begynder at falde står det klart, at hele romanen er et system af historier i historier, der skal afsløres. Hertil er konstruktionen ikke raffineret nok og det meste bliver for nemt at gætte. En svulstig, udmærket underholdende spændingsroman med tendens til irriterende, slapstick-agtige bemærkninger. [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af May Schack 27-03-2010
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Lilian Munk Rösing 26-03-2010

En gotisk forfatter springer ud

Der er knald på denne gotiske roman, der placerer sig et sted mellem kitch og kanon. Fortællerstemmen har tendens til en flabet ironi, den er godt komponeret, der er masser af pikante detaljer, og det virker til at Skov har fundet sit rette element. [Kort referat]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rifbjerg 26-03-2010

Gotisk gru: Hvad godset gemte

Leonora Christina Skovs `Silhouet af en synder´ tager alle den gotiske fortællings virkemidler i brug, når historien om to kvinders møde på det mystiske gods Linjenholm foldes ud. Skov skriver godt og underholdende, men bogen er for lang og nærmest for genreambitiøs. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Katrine Sommer Boysen 25-03-2010

Pæne gotiske gys

Forfatteren har gennemtygget manualen til den gotiske roman, men desværre kammer den ellers saftige fortælling om incest, sindssyge og spøgelser over i stiløvelse og bliver en smule uvedkommende. Anerkendende ros for forsøget, men lidt mere legesyge kunne have gjort bogen en del mindre tam og en del mere interessant at læse. [Kort referat]

67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 25-03-2010

Med kant - Underholdende gotiske gys

Det er uhyggelige hemmeligheder som incest og selvmord, der gemmer sig bag de mørkerøde mure på godset Liljenholm. Det er en velfortalt grum familiekrønike, der foregår i tiden omkring 1940. [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
LX
fra Litfix
anmeldt 23-07-2018
En fremragende gotisk roman

Anmeldelse: Silhuet af en synder af Leonora Christina Skov

Leonora Christina Skovs uhyggeligt velskrevne gotiske slægtsroman handler om dystre familieforhold. Om endelig at fortælle sin egen historie, give den videre, så den giver mening, og i sidste ende acceptere den. [Kort uddrag]

83/100
S
fra Skrivepulten
anmeldt 27-08-2018
Et eksperimenterende værk ... interessant at læse
67/100
LD
fra Livet i dukkehuset
anmeldt 19-11-2018
Gennemtænkt og velskrevet
80/100
FL
fra Frk. Litteratur
anmeldt 13-11-2018
Jeg knuselskede historien
Jeg er stadig målløs over hvor gennemtænkt historien er