Humoristiske, medrivende, rørende, tragiske, tankevækkende og uhyre velskrevne noveller
Fyldt med levende menneskeportrætter og situationer, tegnet op i få velvalgte sætninger. Det er virkelig flot
Dorthe Nors: Kantslag
Femten noveller. Femten korte slag med kant. Om femten mere eller mindre slagne mennesker på kanten. Dorthe Nors’ noveller er en opvisning i det, novellen som form kan. Men de er ikke bare form, de er alle små stykker levende liv. På én gang mørke og humoristiske, medrivende, rørende, tragiske, tankevækkende og uhyre velskrevne. Hvorfor i alverden har jeg ikke læst noget af Nors før? [Kort uddrag]