Priapus af Mathilde Walter Clark

Spar op til

169 kr.

55/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 7 anmeldere

PriapusEn forførerhistorieaf Mathilde Walter Clark

New York-fotografen Priapus har det særlige blik, som får kvinder til at glemme. Alt, hvad der skal til, for at være en rigtig forfører. Men da han møder sin drømmekvinde, astronautdatteren Faye, kommer han til kort. Hvis han skal vinde hendes kærlighed, må han skjule sin sande natur. Men kan han det? Og hvor længe? Og hvad er det, der sker mellem hans ben i mellemtiden?
 
Da Faye forsvinder i Stillehavet ud fra Mexicos kyst forandres alt. Priapus beslutter sig for at lade sig indlægge på en afvænningsklinik for forførere og blive den mand, Faye troede, han var. Og Priapus tænker ikke på kvinder. Han tænker ikke på kvinder. Han tænker ikke på kvinder. 
 
PRIAPUS er en tragikomisk og hjerteskærende forførerroman, som vender vrangen ud på Don Juan og Casanova.
 
Pressen skriver:
»Her får vi da en road novel, en forførerhistorie, en bagvedliggende kvindes milde og dog nådesløse afsløring af forførerens selvbillede, et epos med resonansklange tilbage til græsk mytologi og romersk satire, en skæg indvævning af historien om Parzival og en rushdiesk aftapning af magisk realisme; og endelig en bittersød skæbnefortælling med et skvæt Blixen i sig. Alt opdateret til vore dage og fint forsynet med herligt barokke scener og bipersoner …«
**** - Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken
 
 
 
»Mathilde Walter Clark har skrevet en eksistentialistisk, tragikomisk og underholdende roman om den mandlige forfører, der igennem alle tider har fascineret og frastødt … en rigtig god historie. Flot og befriende gjort.«
 
***** - Camilla Lærke Mors, Ekstra Bladet
55/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Priapus" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Camilla Lærke Mors 19-02-2010

Et tragikomisk handyr

Mathilde Walter Clark har skrevet en eksistentialistisk, tragikomisk og underholdende roman om den mandlige forfører, der igennem alle tider har fascineret og frastødt. Det hele starter og slutter med et hul -både bogstaveligt og i den meningsløse forstand. Derimellem har Clark bedrevet en rigtig god historie. Flot og befriende gjort. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Mikkel Bruun Zangenberg 20-02-2010
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Erik Skyum-Nielsen 18-02-2010

Med penis og pædagogik

Mathilde Walter Clarks anden roman bearbejder et urgammelt motiv: Forføreren, som ikke kan elske. Denne sørgmuntre farce har masser af underholdning at byde på, herunder replikker og sange (!) på tysk, fransk, spansk og (især) engelsk, men måske knap så meget mere. Men at Mathilde Walter Clark skriver charmerende og skægt, det kan ingen tage fra hende. [Kort referat]

50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jon Helt Haarder 20-02-2010

Den afmægtige forfører

`Priapus´ er en underholdende og samtidig køligt distanceret skildring af en moderne mandlig forfører, der længes efter at elske, men kun magter at forføre. Det er en skarp og sørgelig fremstilling af mandligt begær, men som læser forføres man ikke helt. [Kort referat]

50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Sarah Skarum 19-02-2010

Uforførende forfører

Desværre bliver denne bog aldrig til mere, end den giver udtryk for ved første øjekast. Hovedpersonen er en mand ved navn Priapus, der forsøger at knalde sig vej gennem verden. Men man føler ikke synderligt med ham eller nogen anden i romanen, og den er glemt efter endt læsning. [Kort referat]

33/100
KD
Dårlig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lars Handesten 19-02-2010

Svag tobak

Mathilde Walter Clarks moderne forførerroman er hverken særlig rig på erotik eller forførelse. `Priapus´ er kort sagt en kedelig historie, der spænder over alt for mange sider. Dertil er bogens fortællerstemme irriterende med sine kiksede formuleringer og kostante kommentarer til handlingen. [Kort referat]

33/100
WA
Dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 19-02-2010

Lastefuld listepik

Der er ikke meget forførende over Mathilde Walter Clarks forførerroman `Priapus´. Lidt for kækt og friskt fortalt og uden en stor historie eller en ægte og overbevisende forførerskikkelse. [Kort referat]

Ikke lagt online