Enkekejserinden af Jung Chang

Spar op til

189 kr.

76/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere

EnkekejserindenCixi, konkubinen, der banede vejen for det moderne Kinaaf Jung Chang








Af forfatteren til bestselleren V

ilde svaner

kommer her den usædvanlige historie om

én af verdenshistoriens mest magtfulde kvinder

.

Cixi blev født som en ganske almindelig pige, men endte med at regere Kina i mere end 50 år, overvinde århundreder gamle traditioner og bane vejen for en modernisering af landet.











Da Cixi (1835-1908) var seksten år, blev hun konkubine hos den kinesiske kejser Xianfeng og fødte hans eneste mandlige arving. Kejseren døde i år 1861 og på trods af sit køn lykkedes det alligevel Cixi at få tag i magten over det store land, som hun endte med at regere i 50 år. Siddende på én af verdens mest magtfulde troner konfronterede enkekejserinde Cixi den kinesiske kultur med vestlige politiske ideer og teknologi og fik etableret jernbane, industri, elektricitet og telegrafi. Hæren og flåden fik det nyeste udstyr, og grusomme strafmetoder blev afskaffet. Cixi forbød lotussnøring af pigers fødder, arbejdede for kvinders frigørelse og for parlamentariske valg. Alt sammen bag det silkeforhæng, der skilte hende fra embedsværkets mænd. Hun regerede i en urolig periode af Kinas historie og måtte tage sig af alvorlige krisesituationer, opstande og krige, hjemlige optøjer og udenlandske invasioner.




Jung Chang har haft adgang til hidtil utilgængeligt kilde-materiale, og bogen bygger på historiske dokumenter fra det kejserlige arkiv – korrespondancer, dagbøger og øjenvidneberetninger. Enkekejserinden er et portræt af en stærk kvindeskæbne og et indblik i Kinas historie i perioden op til kejserdømmets opløsning i 1908.

Pressen skriver:


 »En fantastisk fortælling.«

****** - Jyllands Posten


»Det er en imponerende kvindeskikkelse, en vanvittigt spændende historie og ikke mindst en fantastisk roman.«

****** - Femina

»Bogen leverer en enestående og detaljeret indsigt i en del af Kinas historie, som kun er kendt af få i vor del af verden.«

**** - Politiken


»Jung Chang har ikke bare blik for at iscenesætte, så man ser de ultrasmukke omgivelser for sig, hun har også været nede at grave i hidtil ukendte arkiver, og det er imponerende, hvad hun har fundet af dagbøger, lister, breve og fotos fra samtiden; du føler, at du hele tiden er en flue på væggen.«

**** - Elle 

 


»En smuk og tragisk skæbnefortælling og et gribende indblik i en del af Kinas historie.«

- Søndag


 

76/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Enkekejserinden" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Tor Tolstrup 28-04-2014
Formidabelt underholdende bog

Despot eller fornyer?

I denne 'formidabelt underholdende bog' rehabiliterer Jung Chang den kinesiske enkekejserinde Cixi, som efter kommunismen fik et meget ramponeret eftermæle. Helt uforskyldt, hvis forfatterens grundige research står til troende, og det er der bestemt ingen grund til at betvivle. Enkekejserinden, der regerede fra 1861 til 1908 iværksatte talrige reformer og bør opfattes som grundlæggeren af det moderne Kina. De 60 siders noter og kildehenvisninger bagerst i bogen er usædvanlige for en roman, men i dette tilfælde understreger de, at Jung Changs version er et 'kvalificeret modspil til det officielle Kinas negative vurdering af Cixi.' [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bonnevie 09-05-2014
Chang kan kunsten at vække historiske perioder til live

Konkubinen, der blev kejserinde

Jung Chang, hvis kærlighed til og fascination af Kina stikker dybt, ligesom hendes sympatier og antipatier gør, har skrevet en biografi om enkekejserinden Cixi. Den har flere dagsordener, og en af dem er at bestride de grundlæggende opfattelser af Kinas moderne historie. Om alt er sandt, vides ikke, men det er i hvert fald godt fundet på, og er der noget, forfatteren mestrer, så er det at vække historiske perioder til live. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Flemming Ytzen 27-04-2014
Enestående og detaljeret indsigt i en del af Kinas historie, som kun er kendt af få i vor del af verden
100/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 01-05-2014
En vanvittigt spændende historie

Kinesisk kvindehistorie

Hvis man ikke er godt inde i Kinas historie er det bare med at få fat i denne 'vanvittigt spændende romanbiografi' om landets sidste kvindelige regent, nemlig enkekejserinde Cixi, der overtog magten efter sin søn i 1861 og gik i gang med at reformere det lukkede land. Hun var en imponerende kvindeskikkelse og Jung Changs bog om hende er fantastisk. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
SC
Middelmådig anmeldelse fra Book me up, Scotty
anmeldt 30-10-2015
Anbefales til alle med stor historisk interesse
Bærer præg af forfatterens egne holdninger

Enkekejserinden af Jung Chang

Jeg vil anbefale bogen til alle med stor historisk interesse Jeg blev lynhurtig draget ind i en verden af konkubiner, eunukker og kinesiske traditioner Den er en indføring i kinesisk historie og samfundsstruktur [Kort referat]