Engelshjerte af Maria Helleberg

Spar op til

149 kr.

63/100
Glimrende bog
ifølge 7 anmeldere

Engelshjerteaf Maria Helleberg

Engelshjerte er romanen om Anne Sophie Reventlow, Frederik den 4’s kone til venstre og siden højre hånd. Romanen begynder i 1742, året før Anne Sophies død. Hun er forvist til Clausholm Slot ved Randers og ser tilbage på sit liv:



Anne Sophie møder kong Frederik 4.ved et maskebal på Koldinghus, og de bliver forelskede. Kongen bortfører hende året efter på dramatisk vis og ægter hende til venstre hånd, da han allerede er gift med dronning Louise af Mecklenburg. Ved Louises død i ægter kongen Anne Sophie til højre hånd, og hun får titel af dronning. Frederik og Anne Sophie får seks børn sammen, men ingen overlever de første år.


Med sit eminente greb om stof og fortælling beskriver Maria Helleberg ægtefællernes store og tragiske kærlighed. Hun er hans Engelshjerte, men hun kan ikke føde ham en arving. Og da Frederik dør i 1730, bliver hun forvist af sin stedsøn.


Som sit livs sidste eventyr bryder hun husarresten og tager til København. Undervejs får hun følgeskab af en gammel vrissen mand, der sidder på Tersløsegaard og græmmes over kirkeklokkernes bimlen: gamle magister Ludvig Holberg.


 


Pressen skrev:


»Anne Sophies skæbne er i sig selv topdramatisk, men det er jo ikke en garanti for en god fortælling. Men netop med sådan et forlæg kan Helleberg få figurerne til at rejse sig med knugende livagtighed … Blev Anne Sophie detroniseret ved Frederik 4.s død i 1730, står Helleberg stadig uantastet som den historiske romans dronning.«

– Ulrik Langen, Weekendavisen

 


»Helleberg skriver levende og underholdende om en kvinde, der traf et ukonventionelt valg ved at lade sig bortføre af kongen.«

– May Schack, Politiken

 


»God historisk underholdning.«

**** – Else Cornelius, Berlingske Tidende 

 


63/100
Glimrende bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Engelshjerte" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Katrine Sommer Boysen 05-06-2010

Skyld og skam

Det er ikke en letlæst lille sag, denne historiske roman om Anne Sophie Reventlow, der forelskede sig i Frederik IV. Men indsatsen belønnes med masser af dramatik, saftige intriger, et fornemt kvindeportræt og stor realhistorisk indsigt. Bogen er ikke kronologisk fortalt, men har dog særlig fokus på hovedpersonens sidste leveår 1742. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Ulrik Langen 18-06-2010

Dronninger: Detroniseret

Maria Hellebergs arbejde som historieromanforfatter skifter i kvalitet, men denne udgave er bestemt en af de bedre. Anne Sophie Reventlows liv skildres igennem hendes eget tilbageblik på sit liv. Med få undtagelser, står romanens tone stærk. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Vibeke Blaksteen 26-06-2010

Sprudlende roman om 1700-tallet

Selve præmissen er svær at sluge i Hellebergs nye roman, i det hovedpersonen Dronning Anne Sophie Reventlow efter 12 års indespærring, reflekterer over sit liv og sin fortid på en måde, der virker lidt utroværdig. Men har man først accepteret det, er romanen dygtigt skrevet og giver et godt indblik i Danmarks historie, ikke mindst den kongelige. [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Else Cornelius 11-06-2010

Dronning til venstre hånd

Ved romanens begyndelse har dronning Anne Sophie Reventlow siddet isoleret i 12 år på godset Clausholm. Forfatteren bruger sin fantasi og sender hende til København i forklædning hvor hun bliver ven med Ludvig Holberg. Bogen er fuld af detaljer om tiden, moden og forviklinger i de adelige kredse. God historisk underholdning. [Kort referat]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af May Schack 22-05-2010
50/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 03-06-2010

Royal kærlighed på trods

En skildring af Anne Sophie Reventlow og hendes kærlighedsfyldte, men også tragiske liv med Frederik 4. Trods masser af drama ikke særligt inspirerende eller spændende. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
CB
Middelmådig anmeldelse fra Cederholms Bogunivers
anmeldt af Carsten Cederholm 07-08-2016
Umådelig langtrukken
Ikke lagt online