Den sidste henrettelse af Jesper Wung-Sung

Spar op til

92 kr.

74/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Den sidste henrettelseaf Jesper Wung-Sung

Det er over middag, solen står ned over alle byens hustage, og der er tre timer til drengen skal halshugges på Galgebakken. Han ser op mod sollyset. „Er jeg et skidt menneske?“ spørger han.
Med Den sidste henrettelse tager Jesper Wung-Sung udgangspunkt i den sidste henrettelse i Svendborg i 1853. Romanen foregår over en enkelt dag, den sidste i Niels Nielsens liv. Ved hjælp af tilbageblik og erindringsbilleder får læseren indblik i et liv fyldt med bristede drømme og håb, mistillid og tab, men også varme og kærlighed. 
 Pressen skriver:
»… en stærk, hudløs og næsten ubærlig lille bog ud af, som både giver et fint billede af en svunden og alligevel forfærdelig nær tid, og som tager et solidt favntag med det store spørgsmål om retten til at leve og at være dømt til at dø.«
***** – Berlingske Tidende
»Jesper Wung-Sungs Den sidste henrettelse udnytter sit stof effektivt og fungerer som glimrende træning af den moralske forestillingsevne med dens litterære fremkaldelse af en tid og en straffepraksis, som er fjern og forhistorisk for mange af os – og alligevel ikke fortid endnu for alle.«
**** – Politiken
»Et stærkt debatindlæg, en medrivende semi-historisk beretning og en klassisk fortælling om skyld og straf.«
***** – Fyns Amts Avis
»En spændende fortælling, der udmærket kan være baggrund for diskussioner om sociale og historiske forhold i 1800-tallets Danmark for skolens store elever.«
**** – MetroXpress
»Bogen har fuldt ud fortjent fire store stjerner for et godt og gennemført stykke arbejde.«
**** – Fyens Stiftstidende
»Her går skrift og tematik op i en smukt forløst helhed i en af omfang lille roman, der på alle måder føles stor.«
– Information
»Wung-Sung fortæller fermt og med inderlig empati.«
**** – Ekstra Bladet 
»'Den sidste henrettelse' er en meget bevægende bog. Den er smukt og inderligt fortalt og med sin helt egen, både dystre og oplivende stemme.«
– Signe Pallisgård, Gentofte Hovedbibliotek
74/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Den sidste henrettelse" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Per Krogh Hansen 10-12-2010

Dømt til at dø

Denne lille, men stærke roman om en dødsdømt fange, som i 1853 rabler sin livshistorie af sig til en flue, er næsten ubærlig at læse. Jesper Wung-Sung beskriver tiden og stiller vanskelige spørgsmål om moral med stor effekt. [Kort referat]

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Henning Mørch Sørensen 17-12-2010

Fra fængsel og tvang til lidenskab og længsel

Jesper Wung Sung skildrer en dødsdømt drengs sidste dag i arresten gennem erindringsglimt og indblik i tanker og følelser hos de personer, som er involveret i den forestående i henrettelse. Hovedpersonens spørgsmål: Er jeg en skidt dreng? er omdrejningspunktet. Romanen er en stor oplevelse. [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Lasse Horne Kjældgaard 27-11-2010
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Carsten Norton 06-01-2011

På vej til galgen

Jesper Wung-Sungs roman handler i tilbageblik om de sidste timer i 15-årige Niels Nielsens liv inden han i 1853 skal henrettes på Galgebakken i Svendborg. Bogen er fuld af gribende indlevelse i hovedpersonens triste liv og bristede drømme og fortsætter flot forfatterens vej mod stadig bedre beskrivelser af den tidlige ungdom. [Kort referat]

Ikke lagt online