Kongens kvinder af Maria Helleberg

Spar op til

79 kr.

65/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere

Kongens kvinderaf Maria Helleberg

Et interessant stykke Danmarkshistorie skildres her med Christian den 4. (1577-1648), en af de største og mest folkekære konger, som omdrejningspunkt. KONGENS KVINDER fortæller om de tre kvinder, som styrede manden, der styrede landet.
Christian d. 4 satte sit præg på kongeriget på godt og ondt. Han kørte riget i sænk militært og økonomisk, rejste ikoniske bygningsværker, og fik et hav af børn med sine mange ægtefæller og elskerinder. KONGENS KVINDER handler om de mest magtfulde kvinder i kongens liv: Den entreprenante adelskvinde, Ellen Marsvin, hendes manipulerbare datter, Kirsten Munk, som hun fik giftet væk til kongen og ikke mindst den egenrådige Vibeke Kruse, Ellen placerer ved hoffet for at aflede kongens opmærksomhed fra hendes datters utroskab, men som snart begyndte at udfordre Ellens ellers så stærke greb om magt og indflydelse hos kongen. 
 
Pressen skriver:
»Det er et af dansk histories store dramaer, der her foldes ud i episk form, anekdotefyldt, spændingsladet og levende.«
– Jens Henneberg, Nordjyske Stiftstidende
***** – Julia Lahme, Femina
»Maria Helleberg skriver så levende i sin seneste historiske roman, at man kan høre Christian IV’s fjerpen kradse hen over papiret. […] Som få formår Maria Helleberg at gabe over både den personlige historie og de store linjer i en fantastisk spændende tid.«
****** – Claus Chr. Koch, Fyens Stiftstidende
65/100
Glimrende bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Kongens kvinder" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Claus Chr. Koch 22-11-2013
Fantastisk og malende ... læs den og bliv fanget af historien og lidenskaberne

Kongens stærke kvinder

Maria Helleberg skriver så levende om Christian IV og hans kvinder, at det er som at komme på en guidet rundtur i 1600-tallets Danmark. Forfatteren må have været på overarbejde for at finde og finpudse alle bogens detaljer og 'små og store historier fra hverdag og fest ved hoffet, på herregårde og ude i de riger og lande.' Læs denne fantastiske og malende roman og 'bliv fanget af historien og lidenskaberne.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Pohl 30-11-2013
Kraftfuld fokus på kvindeliv og kvindelist ... et humoristisk glimt i øjet

Kontante kvinder

Der er knald på Maria Hellebergs historiske roman om kvinderne rundt om Christian den Fjerde. Sproget er råt og kontant med med et glimt i øjet, og forfatteren har et følsomt 'blik for kvindernes kamp og ensomhedsfølelse.' I visse passager savner anmelderen dig 'mere liv og nuancer.' [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 15-11-2013
Et smukt stykke kunstnerisk søstersolidaritetsarbejde

Kolde slotte

Det har ikke ligefrem regnet med litterære priser over Maria Hellebergs hoved, og det er synd og skam, for hendes produktive romanfabrik er leveringsdygtig i 'tyst stilige historiske romaner.' Ikke så få handler om konger og adelige kendisser og i denne 'store og stærkt læseværdige' roman følger Helleberg en række kvinder omkring Christian den Fjerde – hele vejen igennem med stor empati og søstersolidaritet. 'I mangel på snobbede litteraturpriser burde Maria Helleberg i det mindste blive slået til rigtig ridder for sin fiktions-ridderlighed over for alle tiders kongelige reality-stjerner.' [Kort referat]

Ikke lagt online
33/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 12-02-2014
Mekanisk, doven ... når ikke de store højder

Kongen som elsker og ægtemand

Maria Helleberg rimer på historisk roman – meget ofte med kvinder i de bærende roller. Således også i denne roman om Christian IV's privatliv og tre af de mange kvinder, som på forskellige tidspunkter var tæt på den umættelige livsnyder af en monark. Bogen når dog ikke de store højder. Skildringen 'savner både spænding og originalitet' og virker i lange træk doven – som om den historiske genre er blevet en sovepude, der tillader venstrehåndsarbejde. [Kort referat]

83/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 12-12-2013
De dramatiske højdepunkter ligger som perler på en snor

En konge og hans damer

Marie Helleberg skriver romaner i et forbløffende tempo og holder et konstant højt niveau. I denne underholdende historiske roman om Kong Christian den Fjerde og kvinderne omkring ham 'kommer de dramatiske højdepunkter som perler på en snor' og man får et godt indblik i hvem han var og hvad han brugte sin enevældige magt til. [Kort referat]

Ikke lagt online
40/100
BU
fra Buch's Books
anmeldt 29-01-2018
Fortællingen faldt ikke rigtig i min smag