Kirkegården i Prag af Umberto Eco

Spar op til

159 kr.

72/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere

Kirkegården i Pragaf Umberto Eco

KIRKEGÅRDEN I PRAG er en fortælling fra 1800-tallet om et Europa i oprør; en fortælling om et Europa, der søger en syndebuk. Solgt i mere end 8000 eksemplarer.
Udadtil er Simone Simonini antikvitetshandler i Paris. Men bag den stilfærdige facade gemmer sig en person, som forfalsker adskillige breve og andre dokumenter. Ét af antikvitetshandlerens dokumenter skal vise sig at være fatalt: Zions Vises Protokoller. Protokollerne foregiver at beskrive en jødisk pagt om verdensherredømme indgået på en kirkegård i Prag. Simoninis forfalskninger skal komme til at ændre historiens gang.
 
Pressen skriver:
»Mester Eco leverer en underfundig skrøne om antisemitisme og politiske rævekager i det 19. århundredes turbulente Europa. … en rasende energi og ustyrlig fortællefryd«
– Lars Bonnevie, Weekendavisen 
 
»Det er elegant, sofistikeret og eftertænksomt … en fremragende postmoderne og overvældende monstrøs historie om litteratur og liv, komplot og konspirationer.«
***** – Bo Tao Michaëlis, Politiken
»fascinerende … Det er stærkt underholdende at følge Ecos fortælling om den madglade spion i hans arbejde med at fabrikere ' troværdige' efterretninger til de hemmelige tjenester i Italien og Frankrig.«
**** – Svend Skriver, Ekstra Bladet
»denne fabulerende og fabelagtige roman«
***** – Niels Houkjær, Berlingske
»Det er stor litteratur - og betegnelsen 'mesterværk' er ikke helt forkert.«
– Per Høgh, Dagbladet Ringkøbing-Skjern
 
***** – Nordjyske Stiftstidende
**** – Børsen
72/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere
De bedste priser:

10 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Kirkegården i Prag" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Tao Michaëlis 18-05-2012
Elegant, sofistikeret og eftertænksom
Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Niels Houkjær 19-05-2012
Fabulerende og fabelagtig roman

Europas indre svinehund

Umberto Eco har kastet sig over antisemitismens historie i denne ’fabulerende og fabelagtige roman,’ som blander fakta og løgn så læseren skal holde tungen lige i munden. Man kan ikke undgå at tænke på hvilket lignende konspiratoriske plattenslageri, 'der driver nutidens brutale terror og bizarre ideologiske tankespind.’ [Kort referat]

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Marie Louise Kjølbye 01-06-2012
Eco blinker indforstået til sin læser

Verden vil bedrages

Umberto Eco boltrer sig i kulørt 1800-tals-historie i denne konspirationsroman om dokumentfalskneriet Zions Vises Protokoller, der skulle illudere ’en jødisk plan om verdensherredømmet. For at få det fulde udbytte af forfatterens mange indforståede vitser og referencer skal man have et mere end almindeligt godt kendskab til Europas historie og selvom hovedpersonen, den svigfulde og ondskabsfulde Simonini, er et interessant bekendskab, er han trods alt ikke interessant nok til samfulde 500 sider. [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bonnevie 16-05-2012
Underholdende ... en underfundig skrøne om antisemitisme og politiske rævekager

Det universelle komplot

Umberto Ecos seneste opus bygger på den veltraderede konspirationsteori om jødernes angivelige plot for at overtage verdensherredømmet, og som altid er historien spækket med 'fortælletekniske faldlemme', 'narrativ lystenhed' og en enorm historisk baggrundsviden. Læseren skal i øvrigt holde tungen særdeles lige i munden undervejs, for det er slet ikke givet, at fortællingen i det hele taget er til at stole på. Bogen byder med andre ord på god underholdning, lidt tørt til tider, men meget stimulerende. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Svend Skriver 20-05-2012
Medrivende fortælling ... stærkt underholdende

Sprudlende overraskelser

Læseren bliver kastet ind i et virvar af historiske begivenheder når han begynder på Umberto Ecos fortælling om den madglade jurist og dokumentfalskner, Simone Simonini, der fabrikerer løgne til en række europæiske efterretningstjenester i midten af 1800-tallet. Men det betaler sig at hænge på, for den ’stærkt underholdende’ roman er medrivende og fyldt med ’sprudlende overraskelser.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Liselotte Wiemer 19-06-2012
En hæsblæsende roman-orkan

Fup eller fakta, geni eller gavtyv?

Den positive anmelder vil rose Umberto Eco for hans lystige galskab og den lethed hvormed han i denne 'hæsblæsende roman-orkan' kaster sig over store dele af Europas historie i 1800-tallet. Den mindre positive vil påpege, at ’Kirkegården i Prag’ er en kringlet og ’stærkt krævende læseoplevelse,’ som har det store problem, at hovedpersonen, juristen og antikvitetshandleren Simone Simonini, er en gennemført usympatisk karakter. Hans ondskab underminerer på en måde romanens forsøg på at ’spidde alle vores fordummende forestillinger om sammensværgelser og konspiration, alle vores hovedløse fjendebilleder.’ [Kort referat]

50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Johs. H. Christensen 18-05-2012
Eco propper så store mængder lærdom ind i handlingen, at man taber pusten

Konspirationens labyrinter

Efter en forrygende start hvor Umberto Eco rakker ned på et helt folkeslag med stor sproglig aggressivitet kører denne anmelder sur i den enorme lærdom, som forfatteren har smurt teksten ind i. Jødehad, konspirationsteorier, frimurer og 1800-tals-paranoia i en stor labyrintisk kage, som ganske vist er ’medrivende og spændende’ over lange stræk, men som også reducerer romanens personer til handlingens marionetter uden eget liv. [Kort referat]

83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Jens Henneberg 18-05-2012
Uhørt spændende

Vildfarelser og laster

Umberto Ecos roman om slut-1800-tallets revolutionære Europa er en ’uhørt spændende’ litterær analyse af den ondskab, der førte til antisemitisme. Centralt i bogen er det falske dokument, Zions Vises Protokoller, der skulle bevise, at jøderne higede efter verdensherredømmet og som - efter overleveringen - skulle være knyttet til den gamle jødiske kirkegård i Prag. En glimrende oversigt sidst i romanen hjælper til at holde styr på romanens komplekse galleri af autentiske personer. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 05-07-2012
En knaldroman af dimensioner

En rigtig slemmer karl

Den hadske og morderiske Simone Simonini trækker i talrige tråde og spiller et hemmelighedsfuldt spil med Europas historie og skæbne i 1800-tallet. Umberto Eco har skrevet ’en knaldroman af dimensioner’ om falsknerier, svindel, attentater, snigmord og allehånde konspirationsteorier – faktisk har han ikke været bedre siden <a href='/titler/rosens-navn-umberto-eco'> Rosens navn</a>. [Kort referat]

Ikke lagt online
BL
Bøgernes labyrint
anmeldt 20-02-2016