Før jeg brænder ned af Gaute Heivoll

Spar op til

99 kr.

69/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Før jeg brænder nedaf Gaute Heivoll

En pyroman er på spil i Finsland, en lille bygd uden for Kristiansand. Hus efter hus står i flammer, og bygden er i oprør. Til alt held er ingen kommet til skade endnu, men frygten lurer, når mørket falder på. Hvem bliver den næste?

Før jeg brænder ned er en fortælling om to unge mænd, der vokser op, slår sig på livet og tager afgørende valg. Den ene blev hovedperson i en af norgeshistoriens mest omfattende og dramatiske pyromansager. Den anden er Gaute Heivoll, der blev født i Finsland, netop som brandene stod på. Ved at spejle sin egen historie i pyromanens, åbner Gaute Heivoll for mørket i ethvert menneske: Hvor meget skal der til, før fornuften krakelerer og galskaben slår ud i lys lue?


"Gaute Heivoll er en av de fineste stemmene i sin generasjon. Før jeg brenner ned er en lysende skildring av mørket i et utestengt menneskes sinn."
– Karl Ove Knausgård

Pressen skriver:

»Den velkomponerede, men sprogligt enkle (og godt oversatte) roman peger på, at ondskaben derude sjældent er noget ubodeligt anderledes end en selv.«
**** – Jon Helt Harder, Jyllands-Posten

»Norske Gaute Heivoll rejser et monument over sin hjembygd og giver os endnu et indblik forholdet mellem fædre og sønner.«
**** – Per Krogh Hansen, Berlingske Tidende 
 
»At der er tale om en fremragende bog står uden for diskussion.«
***** – Arne Mariager, Fredericia Dagblad 

»Historien trækker ubesværet læseren med sig … Den har velfortjent bragt ham ud på det internationale marked.«
– Birte Weiss, Weekendavisen 

 

 

69/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Før jeg brænder ned" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Birte Weiss 03-02-2012
Engagerende norsk fortælling om et liv, der brænder ned til grunden

Vrangen af en god dreng

Gaute Heivoll forsøger at stykke historien sammen om sin barndomsbys pyroman, der ligesom forfatteren var en god dreng, som ikke formåede at holde destruktiviteten fra livet. Historien er måske ikke 'spændende i traditionel forstand', men læseren drages alligevel af fortællingen om det lille sammentømrede lokalsamfund, der hærges af en uhyrlig ondskab. Bogen er velfortjent blevet hædret med Norges fornemmeste litterære pris, Bragesprisen. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Per Krogh Hansen 09-09-2011

Stumper og erindringsstykker

Norske Gaute Heivoll går landsmand Knausgård i bedene med en erindringsroman, der skildrer forholdet imellem fædre og sønner. Han skriver om sin egen fars sygdom og død, men romanens opdrejningspunkt og bedst fungerende historier handler om den lokale brandmand og hans søn, Dag, som blev afsløret som pyroman omkring den tid, hvor Gaute Heivoll blev født. Bogen er et velskrevet monument over en bygd og dens historie. [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jon Helt Haarder 10-09-2011

Pyromanen i os alle

Gaute Heivoll brød igennem med denne parallelfortælling om to unge mænd - den ene forfatterspire, den anden pyroman - der begge fortæres af en indre ild. Romanen er velkomponeret, enkelt skrevet og måske lidt dukse-agtig - men den pointerer klogt, at ondskaben ikke lurer 'derude' og venter, men lever inde i os alle sammen. [Kort referat]

67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Frank Sebastian Hansen 25-09-2011

Værd at læse

En smuk og modig dokumentarroman om den ondskab, der lurer i ethvert menneske. Gaute Heivoll optrævler både sin egen historie og den dramatiske fortælling om en pyroman, der huserede i hans barndoms bygd. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
P
i Politiken
anmeldt af Kristoffer Hegnsvad 24-10-2011
83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Henriette Rostrup 27-10-2011

Skæbnens flammer

Gaute Heivoll fletter på smukkeste vis fortid og nutid sammen i denne ”rå fortælling om opvækst og historie.” Hvad bestemmer et menneskes skæbne, er et af de spørgsmål, som forfatteren begavet leger med. [Kort referat]

Ikke lagt online