Ét kød af Kristina Stoltz
51/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 10 anmeldere

Ét kødErotiske fortællingeraf Kristina Stoltz

Med ET KØD følger Kristina Stoltz et nyt spor i sit forfatterskab. I de ti noveller beskæftiger hun sig med erotikken i mange forskellige og ganske avancerede afskygninger. Samlingen kan ses som et forsøg på at generobre en sanselighed og en seksuel nysgerrighed, som måske er gået tabt i tidens seksualiserede kultur og pornografiske overbud. Men først og fremmest er novellerne et legesygt forsøg på at vække læserens lyst og fantasi.
ET KØD er inspireret af blandt andet Anaïs Nins erotiske noveller men også af en endnu ældre libertinsk tradition i litteraturen, hvor alt er tilladt og alt kan ske.
Pressen skriver:
»godt udtænkt og udmærket fortalt«
**** - Lillian Munk Rösing, Politiken 
 
»Stoltz mestrer novellens form fermt«
**** - Katrine Sommer Boysen, Jyllands-Posten 
 
**** - Berlingske
51/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 10 anmeldere
De bedste priser:

10 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Ét kød" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Liselotte Wiemer 18-05-2012
Et personligt bungy jump udi tilværelsens basale glæder

Kødets lyst uden sjælens ubodelige ensomhed

Det pikante står i centrum i Kristina Stoltz’ ti erotiske fortællinger og der er godt med pirrende og grotesk-humoristiske scener til det indre øje. Blot må man undre sig over, at sproget tilsyneladende næsten altid slår over i klicheer når selve sexakten skal ned på papiret: ’Skælven’, ’faste greb’ og ’nektar på kronblade’ er nogle af de fraser, som forfatteren i afgørende øjeblikke griber til i stedet for at bibeholde sit ellers vellykkede litterære sprog. [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jens Andersen 26-05-2012
Pikante billeder og fantasifulde konstellationer

Lystens og liderlighedens labyrinter

Kristina Stoltz’ erotiske fortællinger udforsker mange tabubelagte emner i den menneskelige seksualitet. Man er derfor godt og pikant underholdt med siamesiske tvillinger, nekrofili og lesbiske trekanter midt i det arabiske forår. Men selvom mange af teksterne er ’dygtigt tænkte og flot igangsatte’ er de sjældent andet og mere end lidt for hurtigt overståede optakter til nok et samleje. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Katrine Sommer Boysen 22-05-2012
En alsidig forfatterinde

Grotesk sex

Som noveller er Kristina Stoltz’ 10 fortællinger ganske fermt skrevet og tilsammen tegner de et billede af menneskers seksualitet som en sært uintegreret og problemfyldt størrelse. Men som erotisk litteratur er de knap så vellykkede og selvom det vrimler med kønsorganer i aktion, er resultatet ’mere lummert end egentlig pirrende.’ [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Lilian Munk Rösing 19-05-2012
Godt udtænkt og udmærket fortalt
33/100
WA
Dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Leonora Christina Skov 25-05-2012
En bizar mellemting mellem 'En skør, skør verden' og 'Tidens kvinder'

Under den mørke trekant

Hvis læseren forventer 'passionerede kærlighedsscener fyldt med sprængfarlig kemi og sensualitet', vil hun blive slemt skuffet over denne mildt sagt bizarre 'mommy porn'-udgivelse, der oven i købet har den litterære forfatter Kristina Stoltz på titelbladet. Indtages teksterne i 'mindre doser', er de egentlig stedvis ganske underholdende, men samlet set er Stoltz' fantasiunivers simpelthen bare for monotont, klichétungt og bizart til at retfærdiggøre bogens salgspris. 'Nogen må stoppe Kristina Stoltz, før hun fortsætter ad dette bizarre mommypornografiske spor.' [Kort referat]

Ikke lagt online
33/100
I
Dårlig anmeldelse i Information
anmeldt af Tue Andersen Nexø 18-05-2012
Fuldstændigt overvældende ensformigt

Mere sprog på kødet, tak

Historierne i Kristina Stoltz’ erotiske novellesamling er ’fuldstændigt overvældende ensformige.’ Sceneriet er hver gang fuldstændig identisk: To mennesker mødes, bliver tiltrukket af hinanden – og så har de sex. Uanset om det er en kvindelig turist og en lokal egypter med en krumsabel mellem benene, en gammel dame og en neger, en kvindelig autist og en hjælpsom hjælper, så er historiernes mekanik den samme. En smule humor og et strejf af uforudsigelighed ville have gjort underværker. [Kort referat]

33/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Frank Sebastian Hansen 20-05-2012
Kvalmende parfumeret

Spring over

Sproget er ’kvalmende parfumeret’ og de eksotiske indslag rent ud tåbelige i Kristina Stoltz’ ti erotiske fortællinger med ’latino-lir, lesbisk petting og en revolutionær baghyler midt på Tahrir-pladsen.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
33/100
F
i Fyns Amts Avis
anmeldt af Michael Alsen 22-05-2012
De mange sexsscener bliver umådelig ensformige i længden

Begæret stivner totalt

Kristina Stoltz giver et lidt for ensformigt bud på ’mommy porn’ – erotisk litteratur målrettet kvinder i alle aldre. To af samlingens ti noveller opper sig ved at fokusere på handling frem for samleje, men de resterende otte er skuffende sterile og forudsigelige på trods af masser af heftige sexscener. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 21-06-2012
En god bog med fokus på lyst og sensualitet

Lir i lange baner

Trenden er allerede enorm i USA og kommer med sikkerhed også til Danmark. Denne erotiske novellesamling for kvinder er kun startskuddet på de flodbølger af blød kvindeporno, der snart skyller ind over landet. Kristina Stoltz’ bud på genren er velskrevet og poetisk – ’en god bog med fokus på lyst og sensualitet.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 07-06-2012
Hurtigt glemt – som sex uden kærlighed

Sex kan også være sjovt …

Kristina Stoltz’ erotiske Anaïs Nin-inspirerede noveller er velskrevne og stilsikre, bevares, men anmelderen savner en smule humor, lidt overskud hos personerne, et skvæt ironi i stedet for blot gold sex. ’Et kød er hurtigt glemt – som sex uden kærlighed.’ [Kort referat]

Ikke lagt online