Dødens havn af Patricia Cornwell
53/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 4 anmeldere

Dødens havnEn Kay Scarpetta-krimi #18af Patricia Cornwell

Scarpetta er udstationeret ved Port Mortuary, Dover Air Base, men kaldes hjem til Cambridge Kriminalteknisk Center i Massachusetts, hvor en prekær sag truer hendes afdeling. En ung mand er død, men det ser ud til, at afdøde var i live, da ligposen blev lynet til og kørt til opbevaring i kølerummet. 3-D røntgen-scanninger afslører chokerende detaljer om indre kvæstelser. Desuden kan Lucy, Scarpettas IQ-vidunder af en niece, afsløre noget helt besynderligt: Manden har tilsyneladende ufrivilligt filmet sin egen død. Hvad er Scarpetta oppe imod? Hun indser, at hun kæmper mod en usynlig og intelligent fjende. Hvordan forhindrer hun, at flere mennesker dør, og at hun ikke ødelægges både personligt og professionelt? Lucy, Benton og Pete Marino er tilbage i store roller i denne 18. Scarpetta-krimi, der også er Scarpettas egen historie. Cornwell leverer en perfekt balance mellem et komplekst plot og en forbilledlig afdækning. Og Scarpetta står fortsat som sej, intelligent retsmediciner og følsom og selvreflekterende kvinde med stort K.
53/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Dødens havn" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 08-09-2012
Som sædvanlig er der masser af action hos Cornwell

Krigen som krigsspil

Den amerikanske retsmediciner Kay Scarpetta kommer i denne omgang tæt på det militærindustrielle kompleks. Det giver hendes forfatter, Patricia Cornwell, lejlighed til at dele en masse teknisk paratviden om blandt andet helikoptere og sprængstoffer med læseren. Bogens hovedpointe er, at der må være en grænse for hvor meget der kan automatiseres i moderne krigsførsel. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
P
i Politiken
anmeldt af Henrik Palle 22-09-2012
Underholdende og professionelt
33/100
F
i Fyns Amts Avis
anmeldt af Thomas Kaarsted 06-09-2012
Krimiforfattere kan sejre sig selv ihjel

Dødens triumf

For tyve år siden var Patricia Cornwells 'ufeministiske femikrimier' om retsmedicineren Kay Scarpetta noget af det bedste på krimihylderne. Men forfatteren har haft mere end svært ved at forny sig selv og det bærer også denne 18. bog i serien præg af. Eneste væsentlige forskel er, at den er fortalt i jeg-form så læseren får et bedre indblik i hovedpersonens tanker – desværre er de ikke særlig interessante. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Marianne Gram 13-09-2012

En introvert Scarpetta

På et lig finder retsmedicineren Kay Scarpetta en højteknologisk fluerobot. Opdagelsen leder fra den ene konspirationsteori til den næste, og som læser ved man slet ikke, hvad man skal stole på før til sidst, hvor Patricia Cornwell binder en elegant knude på denne, sin 18. Scarpetta-krimi. [Kort referat]

Ikke lagt online