+ Læs mere
Jyllands-Posten
Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "År 9 efter Loopet" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Solsortesang gør en ende på alt liv
Peter Adolphsens vittige katastroferoman om en verden i et uendeligt loop, er ikke kun et filosofisk, kontrafaktisk eksperiment – hvad ville der ske hvis ...? – men 'også tæt sag om en kulturens endeligt, gestaltet kontant, visuelt prægnant og med en corny humor.' Tonen er kontant, scenariet er skræmmende, plottet er medrivende. Anmelderen har faktisk kun én anke, og det er, at romanen er alt for kort. [Kort referat]
Verden står stille med en trille
Hvis man vil have et hurtigt billede af, hvad det er for en størrelse, Peter Adolphsen denne gang har skruet sammen, så kan man prøve at forestille sig 'en hybrid af <a href='/titler/palle-alene-i-verden-jens-sigsgaard'>Palle alene i verden</a>, <a href='/navne/charles-bukowski'>Charles Bukowski</a>, <a href='/navne/svend-aage-madsen--2'>Svend Åge Madsen</a>, zombie-serien The Walking Dead og en styg kærlighedsroman.' Romanens alvidende fortæller excellerer i videnskabelige forklaringer på den lydtsunami, der har ramt Jorden – rent techno-mumbo jumbo med pokerfjæs - hvilket gør bogen til 'årets mest nørdede.' Samtidig gør den kærlighedshistorie, som begynder at tage form omtrent halvvejs, bogen til 'årets mest rørende.' [Kort referat]
En rædsel af en fremtid
I adskillige romaner har Peter Adolphsen skrevet med samme saglige fantasi og vildt fabulerende grundighed. Også i denne efter-katastroferoman har vi denne 'absurd alvidende fortæller, der suverænt kan løfte sig fra de mindste detaljer til nærmest kosmiske årsagskæder.' Men i modsætning til tidligere, hvor forfatteren egentlig ikke ville andet end at udfolde et særegent univers, har han denne gang anbragt et sølle og ynkeligt menneske i centrum af sin fiktive konstruktion. Det gør, at man i endnu højere grad lever sig ind i den rædsel af en fremtid, som Peter Adolphsen har udtænkt, og det klæder virkelig hans ellers så kølige prosa og sikrer, at romanen 'ikke falder til ro, men bliver siddende i dagevis i læseren, som en glitrende, ækel, uhyggelig, kosmisk, sansenær, umulig, fascinerende, morsom, indtrængende rebus.' [Kort referat]
At være helt Palle
En kombination af en ufattelig mængde uheldige sammentræf har sendt alle levende væsner ind i en looptilstand, som fryser dem fast i tiden. Eneste overlevne er tilsyneladende Mark, som i ni år har muntret sig med at skyde eller knalde tilfældige mennesker i deres forsvarsløse tilstand. Men en dag dukker endnu en overlevende op og vender op og ned på hans Palle-alene-i-verden-tilværelse. Peter Adolphsens roman holder en humoristisk tone på 'en baggrund af eksistentielle og naturvidenskabsfilosofiske' overvejelser. Den er hurtigt læst, men vækker til eftertanke. [Kort referat]
Søgt påfund
Peter Adolphsens roman bygger på en enkelt idé samt en god portion inspiration fra en af forfatterens erklærede litterære forbilleder, Per Højholt. Men hvor Højholt i sit forfatterskab diverterede med 'ypperlig beherskelse af sproget og genial komik,' så er Peter Adolphsens historie om en verden, der bliver sat i stå af en solsorts trille, 'noget kunstig og søgt.' Det står aldrig klart hvor forfatteren vil hen, 'og det er frem for alt ikke nogen besættende historie.' [Kort referat]