Mit år med Freya af Saira Shah

Spar op til

46 kr.

81/100
Virkelig god bog
ifølge 2 anmeldere

Mit år med Freyaaf Saira Shah

Varm og vedkommende bog om at leve sine drømme ud og om at lære at leve med de kort, skæbnen har tildelt en. Men også om den rigdom, det uperfekte liv byder en, hvis man tør gribe det.


Anna drømmer om at flytte til Provence med sin mand Tobias og det barn, de venter sig. Den lyserøde drøm brister imidlertid brat, da datteren Freya viser sig at være født alvorligt handicappet. Til Frankrig vil de dog stadig, men økonomien rækker ikke til drømmehuset i Provence, kun til en stor ruin af en landejendom på en vindblæst bakketop i Languedoc.


Samtidig med at vi følger Tobias og Anna gennem de stadier af fornægtelse, vrede, sorg og afmagt, der følger med at få et handicappet barn, følger vi også årstidernes gang i Languedoc - med blæst, regn, hede, tørke, og hvad deraf følger af afgrøder, som Anna kæmper for at høste og konservere i et køkken, der hver nat hjemsøges af mus eller det, der er værre.


Det bliver et år, hvor begge forældre flere gange er ved at smide håndklædet i ringen, men hvor der også kommer en ny dybde i deres forhold, og de får nye og uventede venner blandt de lokale i det lille franske landsbysamfund.


Pressen skriver:


»Saira Shahs roman Mit år med Freya er hverdagsmagi på papir […] Det er en rørende, vidunderlig og gribende tåreperser af en bog«

****** – Femina




»”Mit år med Freya” er en hård, men livsbekræftende fortælling. Annas kamp for sit barn, sit nye liv i udlandet og ikke mindst sit ægteskab er grum læsning, men desto større føles de små glimt af solskin.«

**** – Alt for Damerne

81/100
Virkelig god bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Mit år med Freya" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 05-09-2013
En rørende, vidunderlig og gribende tåreperser

Det perfekte liv - nu med omveje

'En rørende, vidunderlig og gribende tåreperser' om et forelsket par, som pludselig befinder sig i en ruin af et hus i et fremmed land med et svært handicappet barn. Den lille families alt andet end perfekte liv og den lille handicappede Freya bliver efterhånden omdrejningspunkt for områdets excentrikere og denne læser kommer til at tænke på, 'om alting i virkeligheden ikke er præcis så perfekt, som det bør være? Hverken mere eller mindre.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Louise Engelst 12-09-2013
En hård, men livsbekræftende fortælling

Det forfærdelige valg

'En hård, men livsbekræftende fortælling' om et par, Anna og Tobias, der har alt hvad de kunne ønske sig indtil det viser sig, at deres nyfødte datter er både fysisk og psykisk handicappet. Moderkærlighed vinder over bekvemmelighed og parret flytter sammen med Freya til Frankrig, hvor deres ægteskab gennemgår den ultimative prøvelse. [Kort referat]

Ikke lagt online