Sorte sø af Lars Kjædegaard

Spar op til

184 kr.

76/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Sorte søHvid & Belling #7af Lars Kjædegaard

Sorte sø er syvende, selvstændige bind i Lars Kjædegaards populære serie med efterforskerne Anita Hvid og Thor Belling.
En mand omkommer i skovene ved Silkeborg, og tilsyneladende er det en ulykke. Men det står hurtigt klart, at han ikke var den, han udgav sig for. Under afhøringen af den dræbtes forældre finder Anita Hvid og Thor Belling en serie foruroligende malerier, som den dræbte malede, før han søgte tilflugt i skovene. Hvad var ofret bange for? Blev han myrdet?
Sorte Sø er Kjædegaards syvende Hvid & Belling-krimi, men kan læses uafhængigt af de foregående. I serien, der kombinerer det nervepirrende plot med troværdige samtidsskildringer, følger vi almindelige mennesker i ualmindelige situationer.
Pressen skriver:
»Sorte Sø er en uimodståeligt vellykket og underfundig bog, hvor de bedste elementer fra samtidsromanen smelter fornemt sammen med kriminalgådens suspense« - Weekendavisen.
»Med historierne om drabsefterforskerne Thor Belling og Anita Hvid har Lars Kjædegaard skabt sin helt egen høje standard for, hvad en krimi kan være […] Med en skarpsynet følsomhed og forførende musikalitet, der næsten virker hypnotiserende, skildrer han sorgen, løgnen, selvforståelsen, glæden eller vemodet – hos offer, efterladt, forbryder, vidne eller strømer […] Det er usædvanlig godt gjort.«
***** – Ekstrabladet
»Det er flydende, særdeles velskrevet, lyser af indsigt i komplicerede følelsesregistre og er ganske enkelt en meget begavet og underholdende krimi«
***** – Alt for damerne
»Underfundig samfundssatire og spidsfindige miljø- og personbeskrivelser […] Med sine underspillede, men meget præcise og sine steder hylende morsomme beskrivelser af fortabt bofællesskabsånd, gerrig pornoindustri og overgearet kulturkedsomhed folder Kjædegaard sig ud som en af tidens bedste satirikere«
****– Berlingske
»Som altid er man i godt selskab med de sympatiske efterforskere, Hvid og Belling, i denne godt sammenskruede krimi, skrevet med underfundig humor og personbeskrivelser, der sidder lige i øjet. Topunderholdning.«
– Søndagsavisen
76/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Sorte sø" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
WA
Enestående god anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Brix Nielsen 14-06-2013
En uimodståeligt vellykket og underfundig bog

Hvad skovsøen også gemte

Lars Kjædegaards seneste krimi med efterforskerparret Anita og Thor er ovenud vellykket. Der er ingen tvivl hos denne anmelder om, at han må læse Lars Kjædegaards øvrige bøger. 'Sorte sø' er underfundig og har de bedste elementer fra en samtidsroman, som fornemt smelter sammen med kriminalgådens suspense. Lars Kjædegaard rammer lige på kornet, han har masser af humor, og han er knivskarp til at udstille 'folks små neuroser og pinagtige forsøg på at høre til i det kosmopolitiske og kunstnerisk velorienterede segment.' Da efterforskerparret på et tidspunkt forhører en mistænkt, er deres udspørgeteknik den bedste, anmelderen kan mindes at have læse i en dansk krimi. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Marie Louise Toksvig 14-07-2013
Skarpsynet følsomhed og forførende musikalitet

Døden i søen

Lars Kjædegaard kan alt det nødvendige med plot og spænding, men det, der for alvor gør hans krimier om drabsefterforskerne Thor Belling og Anita Hvid til noget af det bedste på dansk i øjeblikket er bøgernes 'stilfærdige menneskelighed.' Personer, dialog og miljø er beskrevet så 'overbevisende og troværdigt,' at man som læser ikke kan undgå at interessere sig for hvad der sker med de medvirkende - uafhængigt af mord og opklaring. 'Det er usædvanlig godt gjort.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 22-06-2013
En af landets mest interessante krimiforfattere … har overgået sig selv

I søens dybe stille ro

'En af landets mest interessante krimiforfattere' har med denne Anita Hvid og Thor Belling-krimi overgået sig selv som satiriker. Det strømlinede krimiplot er nemlig krydret med 'underfundig samfundssatire og spidsfindige miljø- og personbeskrivelser' af blandt andet pornoindustrien og den almindelige overgearede 'kulturkedsomhed.' Lars Kjædegaard sprøjter bøger ud for tiden – tre indenfor det sidste år – men heldigvis er der kvalitet på alle siderne. [Kort referat]

83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 27-06-2013
Ganske enkelt en meget begavet og underholdende krimi

Hemmeligheder og løgne

Lars Kjædegaard har skrevet 'en meget begavet og underholdende krimi', der lyser af menneskelig indsigt og fører læseren vidt omkring i krigstraumer, mord, jalousi og pornodrab. Tillige er bogen 'særdeles velskrevet,' så hvad kan man egentlig forlange mere? [Kort referat]

Ikke lagt online
60/100
BB
fra B for bog
anmeldt 02-02-2019
Kjædegaard er en dygtig fortæller
Mere en socialrealistisk roman end en krimi
60/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 22-06-2021