De usynlige af Roy Jacobsen

Spar op til

82 kr.

84/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere

De usynligeBarrøy #1af Roy Jacobsen

Ingrid vokser op på en ø. Her har hendes familie boet i generationer, som de eneste. Fra øen kan de se ind til fastlandet, men fastlandet ser ikke dem.


Havet er hendes eventyr. Fiskene, stormene, fattigdommen. Hun ejer årstiderne, fuglene og horisonten. Ingrid lærer det, ingen længere kan. En dag må hun lære endnu mere.

De usynlige er en familisaga, en robinsonade og en coming of age-historie. En stærk og rørende roman, som strøg direkte ind på de norske bestsellerlister og indtil videre har solgt i over 100.000 eksemplarer.


PRESSEN SKREV:


»De usynlige er en bevægende roman, skrevet med fiktionsforfatterens sikre sans for sprog og psykologi, men også med en – tror jeg – omfattende indsigt i almuens liv på de ydmyge øer først i det 20. århundrede.«

- Klaus Rothstein, Weekendavisen (d. 22/8-14)

 


»Se, så godt kan det gøres og skrives, når det er Roy Jacobsen, der skriver. Det kan godt være, at en fjern norsk ø i en fjern tid er noget meget fjernt, men i De usynlige kommer det fjerne tæt på. Meget konkret. Og ret så suverænt.«

*****- Søren Kassebeer, Berlingske (d. 22/8-14)


»Romanen De usynlige er en ode til de mennesker, der er usynlige i den store historie, og en nøgtern beretning om hårde livsbetingelser på et sted i Norden for bare hundrede år siden. … Forfatterne skaber både fælles hukommelse og myter, og Roy Jacobsen gør det så indlevet, grumt og smukt.«

*****- May Schack, Politiken (d. 24/8-14)

»Hvis man tør minimere sig selv et øjeblik og mærke suget fra naturen, når den giver og tager med rund og grusom hånd, må man absolut læse denne roman. … Roy Jacobsen har med denne roman, den bedste siden Vidunderbarn fra 2010, endnu en gang vist sin suveræne evne til at gå ind i det mindste og skabe det største.«

- Liselotte Wiemer, Kristeligt Dagblad (d. 23/8-14)


84/100
Virkelig god bog
ifølge 10 anmeldere
De bedste priser:

10 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "De usynlige" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
KD
Enestående god anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Liselotte Wiemer 23-08-2014
Hvornår er jeg sidst blevet så grebet, så indvendig påvirket?

Havet, øen, øjet og hjertet

Anmelderen kan ikke huske, hvornår hun ’sidst blev så grebet, så indvendig påvirket,’ som da hun læste Roy Jacobsens minimalistiske roman om livet på en lille norsk ø i tiden omkring Første Verdenskrig. ’Det er hverdag, slid og slæb, hav og fisk, kulde og blæst, latter og tårer. Dag ud, dag ind. Og som læser vugges man i begyndelsen søvnigt ind i rytmen som et stykke drivtømmer, delvist til stede, delvist på forundrende afstand. Men pulsen går i blodet, sniger sig ind.’ Endnu engang har forfatteren demonstreret sin unikke evne til ’at gå ind i det mindste og skabe det største.’ [Kort referat]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af May Schack 24-08-2014
Så indlevet, grumt og smukt
Ikke lagt online
83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Mai Skydt Villadsen 12-09-2014
En meget interessant og dragende fortællerstemme

Smukt vidnesbyrd om ø-liv

Roy Jacobsen leverer ’en meget interessant og dragende fortællerstemme’ i denne smukke roman om en lille familie på den norske ø Barrøy. ’Livet på pletten i havet kan være nådesløst, ensomt og kedsommeligt, men også smukt og givende på grund af familiens imponerende viden om og respekt for himlens og havets temperament.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jon Helt Haarder 09-09-2014
Fremragende romankunst

"Fiskerne" på norsk

’Intense stemninger og store følelser pibler hele tiden frem mellem hverdagenes fangstredskaber, vasketøj, vejrfænomener og husdyr’ i Roy Jacobsens fremragende roman om en lille familie på en af Norges næsten usynlige småøer. Bogen minder anmelderen om Hans Kirks <a href='/titler/fiskerne-hans-kirk--3'>Fiskerne</a>, som har noget ’af den samme fine respekt for samspillet mellem naturen og de mennesker, der mest umiddelbart lever på og af dens nåde.’ [Kort referat]

83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af George Hilton 21-09-2014
En hårdhudet og mageløs skildring af en familie på en lille ø

Øen og pigen

’En hårdhudet og mageløs skildring af en familie på en lille ø ud for den norske kyst omkring forrige århundredskifte.’ Roy Jacobsen lader læseren komme ’helt ind under øboernes sorte negle,’ man kan lugte havet, smage ’ens vilde bær og mærke de stride vinde, der gang på gang ødelægger, hvad øboerne møjsommeligt forsøge at stable på benene. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Thomas Thurah 22-08-2014
Stille pragt og jordnær poesi

En ø går aldrig under

Roy Jacobsens stilfærdige og poetiske skildring af livet på en af Norges utallige småøer er ikke præget af plot og handling, men er derimod ’en indfølt og episodisk fremstilling med en til det antropologiske grænsende nøjagtighed.’ De korte kapitler følger forskellige personer og deres forhold til naturen samt deres daglige gøremål – skæring af tørv, rensning af garn, opførelse af en kaj, rejsning af en varde – uden anden fremdrift end selve gøremålenes gentagne slid. Alt sammen er supermusikalsk fremstillet, ’betagende, på en tyst og indadvendt måde ligefrem dramatisk.’ [Kort referat]

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 22-08-2014
En bevægende roman

Ingen kan forlade en ø

Roy Jacobsens rørende krønike om det nordnorske kystproletariat er 'en stolt rapport fra før verden blev moderne'. Det er folkemindesamling og frilandsmuseum i romanform. Forfatterens stil er rustik, han har sans for sprog og psykologi, og han har tilmed en stor indsigt i ø-livet først i det 20. århundrede. En bevægende roman og ganske gennemført som robinsonade. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Søren Kassebeer 22-08-2014
Ret så suverænt ... så godt kan det gøres og skrives, når det er Roy Jacobsen

Livet på øen

De usynlige er dem, der ikke kan ses fra Norges fastland. Dem, der bor på øen Barrøy omkring forrige århundredeskifte. Dem, for hvem tiden går langsomt og forandringer forløber over mange år. Dem, for hvem det daglige arbejde er konkret og handler om fisk. Dem, for hvem en rejse til købmanden på fastlandet efter sirup og brystsukker kan blive skæbnesvanger. Dem, om hvem Roy Jacobsen har skrevet en roman, der både er en ’konkret og poetisk slægtshistorie, hvor alt det fjerne kommer helt tæt på’ – suverænt skrevet, helt konkret og alligevel fyldt med liv og død. [Kort referat]

83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 21-08-2014
En strålende, klog og inderlig saga, der kan læses igen og igen

Underskønt nordisk

Norske Roy Jacobsen har skrevet ’en strålende, klog og inderlig saga’ om beboerne på den lille ø Barrøy, der er ’stærke som blæsten og naturen.’ Det er en af den slags bøger, der kan læses igen og igen for ’sine sandheder om familie, skæbne, kærlighed og vilje.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
80/100
BA
fra Bachs bøger
anmeldt 15-03-2017
En sanselig og meget poetisk fortælling ... smuk og stemningsfuld
Fortalt i et fantastisk beskrivende billedsprog