Mere ved jeg ikke af Camilla Christensen

Spar op til

11 kr.

71/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Mere ved jeg ikkeaf Camilla Christensen

Mere ved jeg ikke er et raffineret autofiktivt portræt en kvinde og hendes liv – fra det uskyldige barn til den livsmærkede kvinde.
Gennem 13 noveller fortæller hun om sin barndoms venskaber, sit betændte forhold til moderen og sin første kæreste. Erindringsglimtene flettes sammen med nutidssituationer med den demente far, med vennerne og ved de nordsjællandske strande. Med sin præcise prosa vækker Camilla Christensen et livs erindringer til live og viser, hvor bedrageriske de er. Vi er hvad vi husker. Men vi husker ikke særlig godt.
Pressen skriver:
»Så let, poetisk og erfaringsmættet kan erindringer skrives, når Camilla Christensen leger både kis og pus med den autobiografiske genre … Som læser smiler jeg stadig over Camilla Christensen novellesamling.«
- Kristeligt Dagblad
»Man føler sig vemodig og levende, når man har læst Camilla Christensens nye novellesamling. «
***** - Lilian Munk Rösing, Politiken
»Smukke noveller, der griber øjeblikket … Camilla Christensen rev mig med og gjorde det umuligt for mig at stoppe læsningen undervejs.«
***** - Alt for damerne
»Det er stærke og bevægende noveller, Camilla Christensen byder os. Og hvis der er navlepilleri i dem, så er det alles navler, det går ud over. Sådan løfter novellerne sig op over det private, og stoffet bliver alment. Man kan igen konstatere, at alle temaer er gangbare, hvis sproget bærer. Og det gør det her.«
***** - Ole Møller, Flensborg Avis
»Fine, underspillede og melankolske noveller fra Camilla Christensen«
***** - Jon Helt Haarder, Berlingske
71/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Mere ved jeg ikke" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Liselotte Wiemer 15-05-2014
Charmerende noveller ... så let, poetisk og erfaringsmættet kan erindringer skrives

Liv genoplives i charmerende noveller

'Camilla Christensens autobiografiske novellesamling har helt særlig charme og klang.' Specielt i de allertidligste erindringer fra en sprogløs barneverden, som farver det liv, der følger i novellerne fra senere i livet. 'Så let, poetisk og erfaringsmættet kan erindringer skrives.' [Kort referat]

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Lilian Munk Rösing 18-05-2014
Man føler sig vemodig og levende, når man har læst Camilla Christensens nye novellesamling
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jon Helt Haarder 14-06-2014
Fine, underspillede og melankolske noveller

Erindringen er bygværk, erindringen er ruin

Disse '13 korte noveller, der kredser om nutiden mellem erindringen og døden, fortiden og fremtiden' synes alle fortalt af den samme kvinde som nedslag i et langt liv. Der er en del 'tristesse og midtvejsmelankoli' i novellernes nøgterne redegørelse for et liv, der nu engang blev som det blev, men bogen er opløftende og optimistisk i sin grundtone. [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 15-05-2014
Sproget jager hele tiden, snubler distinkt og ivrigt over sig selv

Hunden fandtes

Novellerne i Camilla Christensens autofiktive novellesamling farer rundt i nutid og fortid. Der bliver erindret på kryds og tværs af kronologien, men bogen handler også om at erindre, den meta-erindrer. Det er den rene erindring, fortælleren er på jagt efter, og nogle steder jager hun lige så meget, som hun erindrer. Sproget jager konstant og snubler distinkt og ivrigt over sig selv. Den allerførste tekst er den ideelle tekst og erindring, og bogens anden tekst er den stærkeste tekst og erindring og meta-erindring – den er også stærkest skrevet; nådesløs, hård og klart hvirvlende i et højt tempo. [Kort referat]

Ikke lagt online
33/100
B
i Berlingske
anmeldt af Anne Sophia Hermansen 17-05-2014
13 velopdragne noveller ... uden fortryllelse og helt uden fandenivoldskhed
Indadvendt uinteressant
83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Katrine Nadia Jørgensen 15-05-2014
Smukke noveller, der griber øjeblikket

Smukke noveller, der griber øjeblikket

Camilla Christensens smukke noveller er en række øjebliksbilleder fra en kvindes liv – eller måske er det i virkeligheden falske erindringer man læser. Under alle omstændigheder var det svært for denne anmelder, at slippe bogen, der er skrevet med 'en fremragende evne til at gengive selv de mest minutiøse detaljer og vække dem til live.' [Kort referat]

Ikke lagt online