Ud med Knud af Jesper Wung-Sung

Spar op til

36 kr.

85/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Ud med Knudaf Jesper Wung-Sung

"Der var engang et barn. Der har naturligvis været mange børn, så mange at man kan komme i tvivl om der er en plan med dem alle. Det burde ellers være en regel: at der altid er én, som passer på hvert eneste barn i hele verden. Sådan er det ikke. For så ville livet måske ikke være livet".
Sådan indledes Jesper Wung-Sungs Ud med Knud, der er en stærk og fin roman om drengen William, der både elsker og hader sin hemmelige ven Knud. Knud er nemlig ikke lige den slags ven, man drømmer om og William har prøvet alle former for overraskelsesangreb for at komme af med Knud, men når Knud ikke er der, længes William også lidt efter ham. For selv om Knud er sådan en ingen ønsker at få tæt ind på livet, så er det også svært at finde sig selv, når han ikke er der.
Pressen skrev:
»I denne historie er der stor indsigt i både livet og døden. Jesper Wung-Sung vælger aldrig de nemme løsninger. Snarere tværtimod. Hans sprog er vedkommende og spændstigt. Handlingen er nærværende. Og tonen mere afklaret end bevægende. Det er en smuk historie, som åbner mange døre.«
***** -Steffen Larsen, Politiken
»Man skal være bygget af stål for ikke at føle noget, mens man læser Ud med Knud. Og det er intet mindre end fantastisk, at der bliver skrevet seriøse, velgennemarbejdede og forholdsvist lange romaner til en så ung målgruppe. Hatten af for både idé, udførelse og mod til at udsende budskabet om, at der inden i alle mennesker bor et lille barn, som skal lære at dø.«
****** - KultuNaut
»Her er en smuk og dyb roman om alvorlig sygdom – som alligevel er både lystig og livsbekræftende … Man fryder sig over denne smukke og dybe bog – det er mageløst. Igen.«
– Eiler Jensen, Børn & Bøger
»”Ud med Knud” er en barsk, eksistentialistisk og filosofisk børneroman, der bearbejder al den vanetænkning, der forsvinder, når vi som mennesker er helt ude på kanten af livet […] ”Ud med Knud” anbefales på det varmeste til brug i danskundervisningen fra slutningen af femte, og til brug for pårørende, kammerater og venner til kræftsyge børn, der ønsker at få et indblik i nogle af de tanker de rører sig i hovedet på en kræftpatient […] Det er en barsk, velskrevet, varm og vedkommende roman Jesper Wung-Sung har begået med ”Ud med Knud”.«
- Søren Fanø, Bogbotten.dk
»En meget læseværdig bog, om et meget tidstypisk emne, fra én af vore bedste ungdomsforfattere.«
- Martin W. Hansen, Lektør
»Det er strålende set og absolut livsbekræftende skrevet. Igen og igen udfordrer Jesper Wung-Sung sig selv. Aldrig forfalder han til den noget rutineprægede situation. Jesper Wung-Sung skriver med stor energi og styrke i sproget, der er letflydende og kraftfuldt.«
- Skolebibliotekarer.dk
»De fleste af os har på et tidspunkt i livet kendt " en Knud". Nogle mere direkte end andre, men hvem kan sætte ord og fortælling på det virvar af følelser, der vælder frem i os alle? Det kan Jesper Wung-Sung. Med stor empati og fortælleglæde holder han den hårfine balance mellem den gode historie og sentimentaliteten […] Fantasi og eventyr helbreder (nok) ikke i sig selv, men kan afgjort aflede, lindre og bringe lys i mørket.«
***** - Claus Chr. Koch, Fyens Stiftstidende
»Takket være de mange sidehistorier giver bogen et rigt billede af den 12-årige Williams verden, og man føler sig i godt selskab undervejs. Ideen med at gøre Knud til omdrejningspunkt for Williams sygdom fungerer rigtig godt. Det er nemt at leve sig ind i Williams bekymringer, uden at det bliver for sørgeligt, pædagogisk korrekt, eller at der går Disney-sukker i den.«
- Damian Arguimbau, Weekendavisen
»Bogen kan ikke anbefales nok, hvis man har alvorlig sygdom inde på livet i sin familie eller omgangskreds. Det er en ungdomsbog, men som voksen lærer man også meget af den.«
- Charlotte Højlund, Ude & Hjemme
»Jesper Wung-Sung har begået en fin roman om at være ganske ung og leve med
85/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Ud med Knud" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
WA
Enestående god anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Damián Arguimbau 24-10-2014
Følsomt og morsomt portræt af en kræftsyg dreng ... man føler sig i godt selskab

Hemmelige Knud

Jesper Wung-Sung leverer et ’følsomt og morsomt portræt af en kræftsyg dreng’ og hans fantasifulde fantasiven Knud. Via de mange sidehistorier får man ’et rigt billede af den 12-årige Williams verden, og man føler sig i godt selskab undervejs.’ Det er nemt at leve sig ind i hovedpersonens bekymringer ’uden at det bliver for sørgeligt, pædagogisk korrekt, eller at der går Disney-sukker i den.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Steffen Larsen 02-11-2014
Stor indsigt i både livet og døden ... en smuk historie, som åbner mange døre
83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Claus Chr. Koch 17-10-2014
Empati og fortælleglæde ... anbefalelsesværdig læsning
Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Katrine Sommer Boysen 28-10-2014
Decideret rørende

Karlsson på taget i kræftform

Drengen Williams livstruende kræftsygdom bliver til en virkelig person i Jesper Wung-Sungs ’decideret rørende roman om at være ganske ung og leve med en potentiel dødsdom.’ Pludselig er han der, den lidt irriterende Knud, på samme måde som ’Astrid Lindgrens koleriske, egotrippende, propelflyvende tyksak af en antihelt, Karlsson på taget.’ Knud er ikke et helt lige så fornøjelig et bekendtskab som Karlsson – som metafor for kræften er han en lige lovlig klodset og bastant en af slagsen – men Wung-Sung er ’virkelig ferm til at fortælle ungdommens historier til og for unge.’ [Kort referat]

B
Bøger til børn
anmeldt 16-06-2015
100/100
PB
fra Pipalukbooks
anmeldt 08-06-2016
En virkelig rørende sørgelig historie
Ikke lagt online