Debil tur-retur af Sabina Erbillor

Spar op til

47 kr.

58/100
Glimrende bog
ifølge 13 anmeldere

Debil tur-returaf Sabina Erbillor

Debil tur-retur er en uimodståelig sjov og velturneret debutroman. Om Eskild, der er supercyklist og verdensmand – men en presset verdensmand.
Eskild er 24 og bor hos sin mor, Else Johansson. Eskilds far er død. Muligvis i forbindelse med en form for fødselspsykose. Else Johansson er af en anden opfattelse. Eskild arbejder i Matas. Eskilds søster Helene er blevet forladt af sin kæreste og er flyttet hjem igen. Hun gør krav på empati og på at få sit gamle værelse tilbage. Eskilds kæreste Pernille tvinger ham til at se på lejligheder. Hun vil flytte sammen, men Eskild vil egentlig helst slå op. Bedstevennen Boris fester og scorer piger – og introducerer Eskild til smukke og uopnåelige Anne.
Løsningen synes at ligge i en kanotur til Norge. Boris, Kommando Torben, Pernille, Eskild og uopnåelige Anne drager af sted.
Pressen skriver:
»Forfatterdebutant Sabina Erbillor har skrevet en absurd-humoristisk historie om en ung mand med et snørklet sind, og det er sjov læsning […] en sproglig energiudladning med iltre mundhuggerier og morsomme detaljer allerede fra første side, hvor forfatteren lader hovedpersonen vågne op med smagen af Haiti i sin mund efter en erotisk drøm om Jørgen Leth.«
– Line Rasmussen, Børsen
»Hvis man skal debutere skønlitterært, skal det være som Sabina Erbillor med Debil tur-retur (Samleren). Hun […] skriver, så det slår gnister i småbitte korte, stramme, urovækkende sætninger, som ingen mellemregninger overlader til fantasien.«
FFFFF – Femina
»Sabina Erbillor debuterer godt med en roman om ungdommelig usikkerhed, smerte, optimisme og håb trods alt. […] At læse en debuterende forfatter, der allerede kan så meget, er under alle omstændigheder en lovende fornøjelse. Skriv endelig videre, Sabina!«
**** – Søren Kassebeer, Berlingske
»Med sin debutroman giver Sabina Erbillor (født 1991) stemme til en ung mand i en sitcom-agtig prosastil […]«
*** – Lilian Munk Rösing, Politiken
»23-årige Sabina Erbillor er gennemført grotesk i sin stilsikre debutroman, hvor dialogerne sprudler, og ondskaben er syrligt veloplagt. «
*** – Frank Sebastian Hansen, Ekstrabladet
58/100
Glimrende bog
ifølge 13 anmeldere
De bedste priser:

13 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 13 anmeldelser af bogen "Debil tur-retur" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Christine Fur Fischer 13-02-2015
Velskrevet og humoristisk
Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Søren Kassebeer 10-01-2015
At læse en debuterende forfatter, der allerede kan så meget, er en lovende fornøjelse

Ung som bare fanden

De personer, der huserer i Sabine Erbillor debutroman er nogle uendelig triste typer, der ikke umiddelbart lægger op til stor litteratur. Men forfatteren kan noget med stemninger, refleksioner, tilstande, som gør al denne desillusionerede almindelighed til interessant læsning, og så skriver hun ’om at være ung som bare fanden.’ Det bliver spændende at se, hvor talentet fører hende hen næste gang. [Kort referat]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Nanna Goul 09-01-2015
Ikke uden talent eller sprogfornemmelse

Pinden og den livstrætte ungdom

Ved at lægge sig så tæt op ad norske Erlend Loe, som hun gør, provokerer Sabina Erbillor selv til en sammenligning, og den falder ikke ud til hendes fordel. Hendes ’humoristisk anlagte roman om en livstræt, hjemmeboende mand på 24 er ikke uden talent eller sprogfornemmelse,’ men et humoristisk univers bliver nemt fladt og klangløst hvis hovedpersonen ikke rummer dybde og eksistentiel modvægt til det lette anslag – og det er det grundlæggende problem for denne debutroman. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jon Helt Haarder 20-01-2015
En lidt spinkel roman

Barnevoksne på tour de fiss’

’Der er en egen barok humor til stede’ i Sabina Erbillors debutroman om den selventrerede Eskild, men nogen litterær sensation er bogen ikke. Den barnligt-naive tone ligger lidt for tæt på det spinkle og lette og hovedpersonen er for ucharmerende til at bogen for alvor rykker. [Kort referat]

50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Solveig Daugaard 09-01-2015
Bliver aldrig hverken rigtig morsom, charmerende eller vedkommende

Debile drengemænd

Anmelderen sammenligner Sabina Erbillors debutroman med Erlend Loes naivistiske gennembrud Naiv. Super fra 1996, der også har en ung, forvirret og naiv hovedperson, som forsøger at finde mening i tilværelsens vildmark. Men Erbillors fortæller, Eskild, har ikke noget højt reflektionsniveau og ’bliver aldrig hverken rigtig morsom, charmerende eller vedkommende.’ Der er tilløb til sjove scener i romanen, men samlet set er bogen en ’demonstration af, hvor svært det er at konstruere en naivistisk stemme, der hænger sammen over en hel roman.’ [Kort referat]

50/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Frank Sebastian Hansen 18-01-2015
Dialogerne sprudler, og ondskaben er syrligt veloplagt

Talent for tumper

’23-årige Sabina Erbillor er gennemført grotesk i sin stilsikre debutroman, hvor dialogerne sprudler, og ondskaben er syrligt veloplagt.’ Personerne er absurde, sproget gakket som i en tegneserie. Stilen er ganske vist - og tydeligvis - lånt fra norske Erlend Loe, men den unge debutant kan noget med både sprog og karakterer, som lover godt for næste – gerne helt selvstændige – roman. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
KD
Middelmådig anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Mai Misfeldt 20-01-2015
Sabina Erbillor har tydeligvis fortælleglæde og kunnen, men hun er endnu på vej til at finde sin egen form
50/100
P
i Politiken
anmeldt af Lilian Munk Rösing 11-01-2015
Velskrevet og ikke usjov
50/100
i Børsen
anmeldt af Line Rasmussen 09-01-2015
Sjov læsning ... en smittende god energi
Ikke lagt online
67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Jens Henneberg 09-01-2015
Hele historien udvikler sig i et regelmæssigt marchtempo
Ikke lagt online
83/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 08-01-2015
Et brag af en bog

Ung med fremtid

Sabina Erbillor debuterer med ’et brag af en bog’ om den selvovervurderende Eskild, der har svært ved at finde ud af livet indtil han tager på kanotur til Norge. Forfatteren skriver ungt og gnistrende med korte rammende sætninger, der overlader befriende lidt til fantasien. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 15-01-2015
En glæde at læse, en fornøjelse at tænke over

Eskild og hans pind

Sabine Erbillors debutroman om Eskild og hans helt almindelige, ualmindelig liv med ’venner, tvivl, mislykkede ferier og tilfældige crushes’ er ’en glæde at læse og en fornøjelse at tænke over.’ Sproget er minimalistisk, handlingen ligeså, men bogen sætter store aftryk. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
T
Glimrende anmeldelse fra Tanker om sproget
anmeldt 13-01-2015
En fornøjelse
Et charmerende væld af personligheder, skarpe observationer og en skøn nede-på-jorden attitude