Lykkelige familier af Christina Hesselholdt

Spar op til

47 kr.

78/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Lykkelige familieraf Christina Hesselholdt

Lykkelige familier er en udvidet udgave af romanen I familiens skød, som nu er blevet forenet med novellen ”En festlighed”, der har samme persongalleri. Det er en solrig sommerdag i Danmark. Forlæggeren Lars Hede og hans kone Anne har sommerhus ved vandet. Med sig har de deres femårige datter, Sara, og tolvårige Amalie, som er Lars’ datter fra et tidligere ægteskab. Familien Hede har besøg af Lars’ mor på toogfirs og den midaldrende forfatter Julius, som Lars har inviteret på landet for at fortælle, at han alligevel ikke skal på forsiden af forlagets katalog. Ud på eftermiddagen støder endnu en gæst til: den afghanske flygtning Naseema.
Med Amalies efterfølgende nonfirmation skifter scenen fra Lars Hedes sommerhus til hans ekskonens lejlighed. Her er hele familien samlet; eks- og pap-, blod og bånd i en skøn forening. Igen og igen viser det sig, hvor svært det kan være at leve sammen og finde sig i hinanden.
Pressen skriver:
»I sin seneste håndfuld bøger har Christina Hesselholdt ladet sit skalpelskarpe sprog snitte sig helt ind til marven af de nære menneskelige relationer. Samme bane forfølger hun også i sin nye, kunstnerisk veldrejede roman, ’Lykkelige familier’.«
**** - Frank Sebastian Hansen, Ekstra Bladet
»Hesselholdt forfiner en prosa, der lynsnart springer mellem forskellige positioner og mellem ydre beskrivelse og indre tanker. (…) Bogen er altså i realiteten en gammel nyhed, men siden første læsning er jeg blevet mere hooked på Hesselholdt.«
***** - Erik Svendsen, Jyllands-Posten
»Lykken bliver sat på prøve, og det bliver smukt og trist på samme tid. Jeg er begejstret for Hesselholdt, der også denne gang formår at skildre det moderne og opbrudte familieliv nænsomt og troværdigt.«
***** – Kathrine Nadia Jørgensen, Alt for damerne
***** - Ask Hansen, Politiken
78/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Lykkelige familier" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Erik Svendsen 19-10-2014
Sproglig slapstick ... psykologisk dramatik
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Frank Sebastian Hansen 12-10-2014
Kunstnerisk veldrejet og morbidt morsomt

Prygl til den pukkelryggede

’Kunstnerisk veldrejet og morbidt morsomt’ skildrer Christina Hesselholdt en dag for en kulturel overskudsfamilie i et sommerhus i Nordsjælland. Lars er forlagsmand og inviterer sammen med sin kone en forfængelig forfattercharmør og en afghansk flygtning på frokost. Det lyder jo som en hyggelig plan, men alle implicerede er fyldt med jalousi og fordomme, som forfatteren afslører via elegante skift i synsvinkler. Det er både ’tragikomisk og en anelse pirrende at være vidne til, hvordan Hesselholdt med sadistisk fryd udstiller sine personers egoisme, desperation og feje kneb.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Katrine Nadia Jørgensen 06-11-2014
Smukt og trist på samme tid

Dine, mine, vores

Christina Hesselholdt skildrer det moderne og opbrudte familieliv ’nænsomt og troværdigt’ i denne både smukke og triste roman om en mand, der satser på, at det kan lade sig gøre at invitere både tidligere og nuværende familiemedlemmer til en fest. Medmindre du lever på en planet uden skilsmisser, vil du genkende de kvaler, der følger med massiv kærlighed. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
BL
fra Bogliv
anmeldt af Karen Greve 22-12-2014

Gæsteanmeldelse: Perfekt værtindegave til julens fester

Journalist Karen Greve vover at foreslå Christina Hesselholdts nyeste bog som værtindegave, for alle værtinder fortjener en god bog! [Kort uddrag]