Den ubekvemme sandhed
Charlotte Weitze åbner denne økopolitisk fremtidssatire med den ’temmelig fremragende idé’ at lade hovedpersonen være involveret i Nordens sidste skisportsulykke. Det er slut med den slags, for der findes ikke længere sne at stå på ski i. ’Det hele foregår i en verden, der er næsten, som vi kender den. Men små hentydninger viser afgørende forskelle. Afsmeltninger, oversvømmelser, deformiteter, uddøde dyrearter.’ Forfatterens ambition er tydeligvis at fortælle den ubekvemme sandhed om menneskets rovdrift på kloden uden at forfalde til banaliteter. Det lykkes, men ikke uden at romanen står lidt i stampe undervejs. ’Samlet set er der tale om relevant samtidslitteratur.’ [Kort referat]