Den barmhjertige guillotine af Fred Vargas
70/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere

Den barmhjertige guillotineSerien om Jean-Baptiste Adamsberg #7af Fred Vargas

Fred Vargas er tilbage med syvende bind i serien om chefen for den pariske drabsafdeling, kriminalkommissær Adamsberg og hans hold.
I Paris findes to lig kort tid efter hinanden. Alt peger på selvmord, bortset fra én ting: det mystiske symbol, man finder ved siden af begge ofre. Da Kommissær Adamsberg drages ind i efterforskningen, opdager han en helt anden lighed: Begge ofre deltog for mange år siden i den samme mysterieomgærdede rejse til Island. Mens de brutale mord fortsætter i Paris, drager Adamsberg og hans team mod nord. For hvad skete der egentlig dengang på den islandske klippeø?
Den barmhjertige guillotine er en begavet krimi om ondskab og brutalitet i bedste Vargas-stil.
Pressen skriver:
»Avanceret og elegant.«
***** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet
»Det er det, Fred Vargas kan så knippelgodt. Hun er på fransk ikke for begyndere, og modsat skandinaviske krimiforfattere dyrker hun ikke socialrealisme, samfundssind eller lancerer social indignation med fanfare og flammer. Hendes romaners politiske intentioner, om sådanne findes, er flettet ind i en skjult arabesk, som i et spraglet persisk tæppe. Dette væv er suverænt noget af det bedste ved dagens krimikultur.«
***** – Bo Tao Michaëlis, Politiken
»Denne krimi har alt det, en god krimi skal have: mord, mysterier og spændende plot og personer.«
***** – Julia, Femina
»formidabel fransk krimi […] der er spænding til de allersidste sider. Det er endnu en gang lykkedes for Fred Vargas at skrue et begavet plot sammen, og hele spillet imellem politifolkene er både vittigt og velfortalt. Den barmhjertige guillotine er klasser over det meste af den kriminallitteratur, der i disse år væltes ud på markedet.«
– Jannik Lunn, Københavneravisen
»vibrerende tekst […] Vargas er sin egen, og hendes kærlighed til Frankrigs sære hjørner bærer den gode tekst. […] Der behøvede strengt taget ikke at ske noget i Vargas' bøger, for alene i kraft af hendes personer og hendes på én gang stilsikre og skrøbeligt sitrende sprog sker der mere end i den slette skandinaviske uendelighed af automatskrift, som vi er så pjattede at kalde nordic noir«
***** – Niels Lillelund, Jyllands-Posten
70/100
Virkelig god bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Den barmhjertige guillotine" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Marie Louise Toksvig 10-04-2016
Avanceret og elegant
Forførende i både sprog og idé

Elegant mordgåde

Fred Vargas’ syvende roman om den parisiske kriminalkommissær Adamsberg og hans fabelagtige drabsafdeling er ’forførende i både sprog og idé, avanceret og elegant uden at blive højrøvet, og i det hele taget ’en formfuldendt historie om mennesker og deres motiver, måder og mærkværdigheder.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Bo Tao Michaëlis 08-04-2016
Morsom og morderisk mesterkrimi
Sprælsk fantasi og elegant veloplagthed
Fransk nougat noir med toner af latter og lys, mørke og melankoli. Dødspændende til sidste bid
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Niels Lillelund 25-06-2016
Dykker vellystent ned i sjælens dybder

Franske fristelser

Krimier: Det er en lise at læse fransk krimi, et åndehul, når man er begravet i den slette skandinaviske uendelighed af automatskrift. [Kort uddrag]

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Tonny Vorm 25-06-2016
Sprogligt og stemningsmæssigt skuffer Frankrigs såkaldte krimidronning ikke

Sæsonens bedste krimier

Fransk kultur er i krise, hævder mange. Måske redningen kommer fra krimifronten, hvor der ligefrem tales om en ny international bølge [Kort uddrag]

33/100
WA
Dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Katinka Bruhn 01-07-2016
En værre rodebunke ... jeg fattede nærmest ikke en brik

Hold vejret - men ikke for længe

For denne anmelder er franske Fred Vargas’ populære krimier om kriminalinspektør Jean-Babtiste Adamsberg nogle rodebunker, hvor personerne, detaljerne, mordene og intrigernes forbindelser hober sig helt unødigt op. Forfatterens omstændelige sprog og bizarre figurer har tilsyneladende ’en vis appel’ for hun er oversat til 45 sprog, men denne anmelder giver fortabt. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 07-04-2016
En røverhistorie af de allerbedste
En krimi, der har det hele
Ikke lagt online
60/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 10-05-2016