Rud af Kamilla Hega Holst

Spar op til

44 kr.

80/100
Virkelig god bog
ifølge 14 anmeldere

Rudaf Kamilla Hega Holst

En teenagedreng forsvinder fra et sommerhus. En mor forsøger at finde sin søn. Finde ud af, hvem han er. Hvad det er, hun har budt ham.
RUD er en roman om at fare vild. Det er en roman om legens væsen, det ukontrollable, forløsende og farefulde ved legen; om vold og begær, magt og modstand og muligheden for at sætte sig selv fri.
 
Pressen skriver:
 
»Den er voldsom, ubehagelig og ækelt godt skrevet. […] Kamilla Hega Holst skriver, så man næsten glemmer at trække vejret.«
– ****** Nordjyske Stiftstidende
 
»[…] en roman, der på én gang er elementært og filosofisk spændende, på én gang handler om det ekstreme og det almene familieliv.«
 – ***** Politiken
 
»Hega Holst skriver enkelt, hårdt og direkte […]«
 – Weekendavisen
 
»Med præcist sprog og sublim teknik leverer Kamilla Hega Holst en mesterlig fortælling, hvor nutid og fortid og leg og alvor mødes i et sitrende spændingsfelt.«
 – ***** Ekstra Bladet
»Der er noget frygtløst i Kamilla Hega Holsts valg af virkelig ubekvemme emner.«
 – Information
 
»[…] ikke alene en velskrevet og nervepirrende oplevelse, nej, romanen siger samtidig utroligt meget om, hvordan vi mennesker kan fare vild i os selv og i hinanden.«
 – ***** JydskeVestkysten
 
»Kamilla Hega Holst har en helt særlig evne til at tage fat i det ukomfortable, i svære følelser, umage forhold, begær, der ikke passer ind i forestillingerne, og så bare holde fast, trække det hele frem, uden at fortælle læseren, hvad der er rigtigt eller forkert, lade fortællingen i al dens ubehag stå åben for mange fortolkninger. «
 – ***** Kristeligt Dagblad
80/100
Virkelig god bog
ifølge 14 anmeldere
De bedste priser:

14 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 14 anmeldelser af bogen "Rud" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Minna Camara 01-05-2017
Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Lilian Munk Rösing 21-04-2017
En yderst velskreven og veltimet thriller
På én gang elementært og filosofisk spændende
83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af George Hilton 23-04-2017
En mesterlig fortælling

Uhygge i sommerlandet

Med præcist sprog og sublim teknik leverer Kamilla Hega Holst en mesterlig fortælling, hvor nutid og fortid og leg og alvor mødes i et sitrende spændingsfelt. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jørgen Johansen 06-05-2017
Foruroligende og fascinerende
Superambitiøs og uhyggekriblende mørk fortælling

Uhyggen forgrener sig

Romanens titel er en stavefejl. Drengen Malte sender sin dysfunktionelle familie ud på en uhyggelig og ildevarslende natlig eftersøgning med afsæt i det rod af ’geodætiske kort på væggen, mærkelige tegninger, mystiske citater, afklippede negle, sperm på dåser og en uudholdelig stank’, som han har efterladt sig forud for sin forsvinden. Altså Rod og ikke Rud med alle de associationer, som ordet giver til forgreninger og uoverskuelighed. Den ambitiøse og uhyggekriblende fortælling er ikke helt nem at få styr på i sin blanding af spændingsroman, skilsmissehistorie og psykologisk gyser, men den er hele vejen igennem ’foruroligende og fascinerende.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Mai Misfeldt 29-04-2017
Vild og virkelig klaustrofobisk uhyggelig fiktion

Farlig sommerleg

I begyndelsen arter Kamilla Hega Holsts roman sig som en realistisk fortælling om en kvinde i krise. Men senere – i anden halvdel af bogen – tager uhyggen over og fortællingen minder om ’den slags gyserfilm, der udspiller sig i skove, hvor der hele tiden er noget, man kan falde over, og hele tiden nogen, der kan komme bagfra.’ På trods af uhyggen – eller måske netop på grund af – genkender man som læser elementer fra sit eget almindelige liv med teenagebørn, mænd og kvinder, der ikke kan finde ud af det sammen. [Kort referat]

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Kamilla Löfström 22-04-2017
Kamilla Hega Holst revolutionerer litteraturen en lille smule

Hun revolutionerer litteraturen en lille smule og ganske stille

Naturen spiller den tredje hovedrolle i Kamilla Hega Holsts spændende og syrede familietragedie. De to andre spilles af fraskilte Kaisa og hendes søn Malthe, der ser linjer og ’ikkehierarkiske forståelsesmønstre’ overalt. Bogen er spændende og enkelt skrevet, men emnerne er ubekvemme: ’en mors ambivalente følelser for sin sære søn, seksuelt begær og besværlige kroppe, destruktive og selvdestruktive kræfter.’ På denne anmelder har romanen stor virkning som en lille og stille revolution af litteraturen. [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Nanna Goul 21-04-2017
Kamilla Hega Holsts sprog fungerer som en knytnæve i en boksehandske
Det bliver lidt konstrueret

Dyster spejdermystik

Mørkeleg. Kamilla Hega Holst springer endnu en gang ud i det kvindelige begærs eksplosive undergrund – nu i et creepy og voldeligt orienteringsløb: Ondskabens øjne går i Spejder Sport. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 21-04-2017
Det er knageme godt skrevet

Totem og tabu

Man skænker Freud en tanke eller to under læsningen af Kamilla Hega Holsts psykologiske drama ”Rud”, hvor en søn gør op med sin far for at beskytte sin mor. [Kort uddrag]

100/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Mai Odgaard Petersen 21-04-2017
Kamilla Hega Holst skriver, så man næsten glemmer at trække vejret
Ikke lagt online
67/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 27-04-2017
Overordentligt velskreven ultrarealisme

Hvad er leg?

Anmelderen er sikker på, at romanen handler om at forstå, hvad leg er, og hvad alvor er, men det går hen over hovedet og ned i hjertekulen på hende. Indtrykket er en så tænkt roman, at den overordentligt velskrevne ultrarealisme, som sproget leverer, ender med at gøre ondt. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
83/100
BB
Fremragende anmeldelse fra Bogbobler
anmeldt 20-06-2017
Mystisk, modig og uhyggelig velskrevet
Domestic noir af højeste karat
80/100
KX
fra KulturXpressen
anmeldt 21-04-2017
Umulig at lægge fra sig
67/100
OT
Glimrende anmeldelse fra Ordtryk
anmeldt 27-08-2017
En hurtigt læst roman
83/100
L
Fremragende anmeldelse fra LitteraturNu
anmeldt af Mette Skovdal Clausen 01-06-2017
Et stilistisk mesterværk

Feberdrømme på linje

Kamilla Hega Holst har endnu engang begået en roman, der gør ondt at læse. Ondt, på den gode måde – et stilistisk mesterværk af ar og vold og illusioner. [Kort uddrag]