Hvepsereden af Inger Wolf

Spar op til

129 kr.

58/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere

HvepseredenDaniel Trokic-serien #4af Inger Wolf

I en tom villa i Århus bliver en teenagedreng fundet dræbt. Han er blevet mishandlet, og rundt om hans lig er der spredt døde hvepse.
Politikommissær Daniel Trokic bliver kaldt hjem fra sin hårdt tiltrængte juleferie i Kroatien for at lede efterforskningen. Trokic, hans nære kollega Lisa Kornelius og resten af efterforskningsholdet får mistanke om, at den dræbte drengs forældre holder på en hemmelighed om en række ar på drengens krop. Men politiet har mere end almindeligt svært ved at finde ud af, hvad det er, forældrene skjuler, og hvordan det passer sammen med hvepsene, en fanatisk samler og en gammel voldtægtssag.
Samtidig flygter en patient fra den lukkede afdeling på det psykiatriske hospital – en patient, der er besat af hvepse og nu hjemsøges af mordet på drengen. Et sted i hans sind ligger en grusom sandhed begravet, og det haster med at finde den.
HVEPSEREDEN er fjerde selvstændige bog i serien om Daniel Trokic, politikommissæren med den kroatiske baggrund, og hans kollega Lisa Kornelius.
58/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Hvepsereden" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Katinka Bruhn 01-07-2011

Til hængekøjen

Inger Wolf har skrevet endnu en krimi, der "holder et højt niveau, både hvad angår intrigens finurlighed og personkredsens psykologiske troværdighed". Volden er dog ganske udpenslet, så det er ikke en bog for sarte sjæle. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 22-03-2011

Traumatiske oplevelser i barndommen

Inger Wolf har skrevet en Aarhus-krimi om en seriemorder, der jagtes af makkerparret Daniel Trokic og Lisa Kornelius. Historien fortælles fra både forbryderens og politiets perspektiv, og der doseres rigelige mængder af vold og blod undervejs. Det er solidt krimi-håndværk, der ligger 'lidt over det danske gennemsnit'. [Kort referat]

50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Tonny Vorm 08-04-2011

Mord i Aarhus

Det er ikke en hæsblæsende indledning, men som dette fjerde bind af Inger Wolfs krimiserie skrider frem, fænger den, med sin fine balancekunst mellem et finurligt plot, udpenslede antydninger af bestialske optrin og politiets tålmodige efterforskning. [Kort referat]

Ikke lagt online
33/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Marie Louise Toksvig 27-03-2011

Spring over

Makaber men ikke særlig medrivende krimi af Inger Wolf, som har fyldt fjerde bind i sin serie om politikommissær Daniel Trokic med lidt for mange bipersoner hvis historier også skal fortælles. [Kort referat]

Ikke lagt online