Indvandreren af Olav Hergel

Spar op til

144 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 7 anmeldere

Indvandrerenaf Olav Hergel

Det er midsommer i Danmark, og med sin nyerhvervede studenterhue på hovedet skal den unge, velintegrerede indvandrerdreng Zaki i byen og feste med vennerne. Men i diskotekskøen går noget galt, et menneske dør, og snart er landet på den anden ende.


Mens politiet jager de formodede drabsmænd, pisker pressen en stemning op, og politikerne bruger sagen til at positionere sig i forhold til hinanden. På Morgenavisens redaktion kæmper Rikke Lyngvig for at få lov at skrive det, hun mener, er den sande historie.


Olav Hergels nye politiske spændingsroman går tæt på virkeligheden, og ligesom i hans første roman Flygtningen er mange af de kommentarer, som forekommer i bogen, hentet direkte ud af det sidste års politiske debat.

Hurra, hvilken læseglæde: At kunne pløje sig gennem en klingende velskrevet dansk spændingsroman, der mestrer sit stof og udfolder et livfuldt persongalleri i en dramatisk handlingsgang, der kommer højhastigt og ubesværet i hus.
 - Information

Her er romanen, som gør Søren Espersen fra Dansk Folkeparti grøn af misundelse. Et eksempel på politisk litteratur anno 2010. Vi venter stadig på et borgerligt modspil. Gad vide, om det overhovedet kan skrives?
 - Jyllands-Posten

’Indvandreren’ er en gennemhæderlig, meget meningsfyldt og ganske solidt underholdende roman.
 - Politiken

66/100
Glimrende bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Indvandreren" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af David Rehling 24-03-2010

Gysende, gispende og gribende roman om klanfejdernes ofre

Hergel mestrer sit stof og leverer endnu en medrivende politisk spændingsroman der er klingende velskrevet og med et livfuldt persongalleri kommer ubesværet i hus. [Kort referat]

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Maria Sjøqvist 24-03-2010

Alt andet end lunken neutralitet

Hergel formår i denne spændende opfølger til ”Flygtningen” at skildre det multikulturelles samfunds udfordringer med alle de nuancer og komplikationer, som så ofte udelades i mediebilledet og den politiske debat. Bogen drives frem af en beundringsværdig ”ærlig indignation” og leverer både "information, spænding" og "direkte skønhed". [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Per Krogh Hansen 26-03-2010

Endnu flere knive i natten

Igen er forfatteren skarp i sine parodier og tegner et bredt og tidstypisk billede af politikere, medier og indvandrere i Danmark. Plottet bevæger sig fremad uden dødvande, men sproget kan virke lidt fladt og karaktererne lidt for stereotype. "Sådan er thrillergenren: Underholdende og trættende på én og samme tid." [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Anders Bodelsen 24-03-2010
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Frank Sebastian Hansen 24-03-2010

Der skal to hænder til et håndtryk

Det handler om invandring i Olav Hergels bog, og bogen er vedkommende for både indvandrere som danskere, når den går tæt på volden, hadet og fremmedheden i det danske land. Bortset fra at Hergel tipper for meget over til Marokko i sidste del af romanen, er den medlevende og vigtig nutidsroman. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Erik Svendsen 24-03-2010

De gode sejrer og de onde sukker

Det går derudad med opklaringen og politiske forviklinger i denne nøgleroman om indvandrerkultur, dansk realpolitik og den fjerde statsmagt. Forfatteren er ikke verdens største prosaforfatter, men han er en effektiv fortæller. Nu venter vi bare på et seriøst borgerligt modspil til venstrefløjens altdominerende herredømme i politisk litteratur anno 2010. [Kort referat]

33/100
WA
Dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Helle Broberg Nielsen 26-03-2010

Knaldroman: Det var Dansk Folkeparti, der gjorde det

Den velintegrerede marrokanskfødte Rabia er hovedperson og heltinde i Olav Hergels roman om indvandring og integration i nutidens Danmark. Vi kommer rundt om både politik, bandekrig og kærlighed i en bog, der lider en del under et noget spinkelt plot, et konstrueret persongalleri og dertil en række faktuelle fejl. [Kort referat]

Ikke lagt online