Man dør kun en gang af Lasse Ernst

Spar op til

38 kr.

55/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 3 anmeldere

Man dør kun en gangaf Lasse Ernst

Aleksander ringes op af sin mor, der fortæller ham, at hans far er død. Aleksander har ikke set sin far i 15 år, men tager af sted til Jylland for at møde farens nye familie og deltage i begravelsen.


Med på turen har han sin retarderede bror, Anders, der er mest optaget af, hvad de andre ville sige, hvis han var Lucky Luke. De indlogeres hos farens nye kone og deres nye 8-årige lillesøster, som Anders hurtigt finder sammen med, og selskabet udvides med en fordrukken onkel og ikke mindst en kusine, Aleksander havde glemt alt om.


Aleksanders egen oplevelse er, at han mistede sin far, da han var 10 år gammel. Men nu er familiens kanin, Ninus, som han begravede sammen med sin far, genopstået i lillesøsterens varetægt, og Aleksander må forholde sig til, at hans far levede videre, efter han forsvandt ud af hans liv.


Lasse Ernst tegner i sin debutroman et dobbeltportræt af drengen og den unge mand, der mister den samme far med 15 års mellemrum. Hvad skete der egentlig i Vanløse under Golfkrigen? Og er det i orden at forelske sig i sin egen kusine til sin fars begravelse?

En stærk debut. ****
 - Ekstra Bladet

55/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Man dør kun en gang" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Jes Stein Pedersen 17-04-2010
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Carsten Norton 17-06-2010

Farvel igen, far

Ind i mellem bærer fortællingen stilistisk for meget præg af, at forfatteren har lyrisk og akademisk fortid, men det er en dygtig og fin historie. Hovedpersonen må tage til sin fars begravelse, selvom han egentligt for længst har taget afsked med ham, og det resulterer i en rejse i fortidens uopklarede sager. [Kort referat]

Ikke lagt online
17/100
WA
Meget dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Nanna Goul 16-04-2010

Luft i maven: Boblende fimselir

Den debuterende forfatter har valgt at satse på nogle hæderlige ingredienser, men han håndterer dem desværre ganske dårligt: Begivenheder og tankerækker fremstår løsrevne, der er ingen "indre fremdrift", og sproget er en "omgang boblende fimselir". [Kort referat]

Ikke lagt online