God ven af liget af Andrej Kurkov

Spar op til

49 kr.

70/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere

God ven af ligetromanaf Andrej Kurkov

Roman fra Ukraine i tiden lige efter Sovjetunionens fald.
God ven af liget er en sort, men alligevel humoristisk fortælling om et samfund, hvor det kommunistiske individ endelig er blevet frisat fra staten, men hvor resultatet er nogenlunde det samme, som hvis man sparkede krykkerne væk under en krøbling. I den ny samfundsorden er al moral tilsidesat, sorte penge styrer livets gang, og korruption er et nødvendigt redskab, hvis man vil overleve.
Tolja lever en formålsløs tilværelse i et samfund, der ikke har brug for ham, og han tjener sine penge i tvivlsomme jobs, f.eks. som falsk vidne. Hans kone har heller ikke brug for ham - hun har fundet en anden. Overladt til sig selv deler Tolja nu sine vanskeligheder med sin moralsk anløbne ”ven” Dima. Da Tolja lader et ord falde om, at han gerne så sin kones nye kæreste ryddet af vejen, er Dima selvfølgelig mand for at få ordnet den sag.
Da tiden kommer for at give oplysningerne om ofret til lejemorderen, vælger Tolja, i en tilstand af afmagt og panik, at give oplysninger om sig selv i stedet for om konens kæreste. At optræde som nr. 1 på lejemorderens hitliste indgyder ham paradoksalt nok noget af den livsgnist, han har manglet. Men da han genfinder troen på sig selv, er det naturligvis for sent at fortryde.
Heldigvis overlever han det første forsøg fra lejemorderens side, og det giver Tolja mulighed for at beordre et nyt mord ...
Andrej Kurkov (f. 1961) er født i Skt. Petersborg, Rusland, men bor nu i Ukraines hovedstad Kiev. Han har udgivet flere romaner og noveller. Der er tidligere udgivet en bog af ham på dansk, nemlig den roste Døden og en pingvin fra 2004.
70/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "God ven af liget" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Tine Roesen 10-09-2010

Grotesk underholdning

Tolja fra Kiev kan ikke længere se meningen med livet og bestiller derfor et lejemord på sig selv. Så galt ender det heldigvis aldrig i Andrej Kurkovs fint oversatte roman, der leger med fantasi og absurditeter i en humoristisk og tankevækkende historie. [Kort referat]

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Lotte Kirkeby 11-10-2010

Bøger fra øst I: En killer i Kijev

Kurlov serverer her et "eksistentielt drama i absurd sursød sovs". Det er en "overbevisende fortælling" holdt i en lakonisk tone, der vækker mindelser om Woody Allen. [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Thomas Thurah 09-10-2010
50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 27-10-2010

Livet som en thriller

I tiden umiddelbart efter Sovjetunionens sammenbrud forsøger Tolja at give sin tilværelse mening ved at planlægge sit eget mord. Det udvikler sig til en absurd fortælling "skildret med munter, veloplagt resignation". [Kort referat]

67/100
BB
Glimrende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Katrine Lester 15-06-2022
Morsom og original
Ikke lagt online