Himmelvægterne af Peter W. Bredahl
34/100
Under middel
ifølge 2 anmeldere

HimmelvægterneIlluminati 1807af Peter W. Bredahl

På foranledning af den berømte kirkehistoriker og arkæolog, teolog og frimurer, Friedrich Münter, nedsætter kronprins Frederik i maj 1807 den danske oldsagskommission med det formål at finde svar på, i hvilken tidsalder Danmark blev beboet og af hvilket folk. Men Friedrich Münter har en anden agenda. Han er medlem af en forbudt frimurerorden, kaldet illuminati, hvis erklærede formål er at tage magten over de europæiske nationer. 

Illuminati har af Vatikanet fået overdraget en bog nedskrevet af Anak Brødreordnen, en fra oldtidens forlængst forsvundet frimurerorden, der i efterladte epigrafer og monumenter har testementeret en dyrebar hemmelighed. Nu har Illuminati fundet den anden bog af Anak Brødreordnen og mangler kun at få den endelige byggesten til at afkode hemmeligheden. Den befinder sig i København, hjembragt fyrre år tidligere af den berømte opdagelsesrejsende, Carsten Niebuhr, da han i al hemmelighed forlod den oprindelige ekspedition og sejlede fra den arabiske halvø og over Rødehavet til den østafrikanske kyst for at stjæle et enstående oldtidsrelikvie fra det etiopiske folk. 

Illuminatiordnen sætter nu med Münter i spidsen alt ind på at få fingre i denne genstand, og da Napoleón truer kronprins Frederik sydfra, sender illuminatiordnen falske efterretninger til London og sikrer dermed en trussel mod kronprinsen, hvis ikke han udleverer hvad Illuminati vil have. 

Midt i denne strid står den unge skolemester, Sigurd Hjalte Brødmann. Han ønsker at indtræde i frimurerbevægelsen, men biskoppen over sjællandsstift, Nicolai Erdinger Balle, der visiterer Sigurds kristne skole, slår kløerne i ham og fortæller at frimurerne ikke er, hvad de udgiver sig for. Balle sætter Sigurd på sporet af hemmeligheden og den unge skolemester hvirvles ind i en frygtelig konspiration, der gælder hans lands fremtid.

Peter W. Bredahl, født 1963, bosat og opvokset på Amager. Har læst historie på Københavns Universitet, lavet film til internettet om byrum og byplanlægning, skrevet noveller og essayes og spillet musik. Hovedland har tidligere udgivet Dannebrovalfarten (2008).
34/100
Under middel
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Himmelvægterne" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jens Andersen 09-07-2010

Fantasifulde frimurere

Der bliver leget godt og grundigt med de historiske facts i denne okkulte fantasyroman om tempelriddere, koder, konspirationsteorier og bibelske artefakter i København anno 1807. Forfatteren giver den grundigt gas, det er underholdende, men bogens første halvdel er langtrukken ud over alle grænser og ville have haft gavn af et par af Dan Browns virkningsfulde dramatiske tricks. [Kort referat]

17/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 06-08-2010

Når fakta møder fantasi

Hovedpersonen er skolemester Sigurd Hjalte Brødmann, som pludselig og meget modvilligt indfanges i et uhyggeligt magtspil mellem kongen og den indflydelsesrige orden ”Zorobabel & Frederik til Det Kronede Håb”.Historien bliver dog lynhurtigt en rodet og fuldkommen forvirrende fortælling, som blander fantasy, fakto og fiktion i en stor pærevælling. [Kort referat]

Ikke lagt online