På scenen af Siegfried Lenz

Spar op til

62 kr.

60/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere

På scenenromanaf Siegfried Lenz

 Vi starter i fængsel, Isenbüttel Fængsel, hvor fortælleren, en litteraturprofessor ved navn Clemens, deler celle med en småkriminel, Hannes. Så dukker der en dag et turnerende teater op for at adprede. De skal opføre stykket Labyrinten. I forestillingens pause stikker en gruppe indsatte under Hannes´ ledelse af i teatrets bus og ankommer efter nogen tid til Grünau, en fiktiv by et sted i Slesvig-Holsten, hvor der er byfest.
Her tager man imod dem med åbne arme i den tro, at det er turnéteatret, der kommer på besøg. De undvegne fanger optræder bl.a. med sang og foredrag og føler sig i løbet af nogle dage mere og mere på hjemmebane i livet i Grünau. Men de bliver dog, næsten uden dramatik, indhentet af deres umiddelbare fortid og ført tilbage til fængslet. I fængslet kommer det rigtige turneteater igen på besøg og opfører ´Mens vi venter på Godot´. 

Siegfried Lenz har en forkærlighed for at lade sine fortællinger foregå i små og overskuelige miljøer, ofte i provinsen. Sådan er det også i denne fortælling, som desuden synes at udspille sig på et tidspunkt, der godt kunne ligge et par årtier tilbage. I hvert fald er den fri for referencer til alt det, som fylder i den dagsaktuelle og medieskabte virkelighed: globalisering, internet, berømtheder osv. Med dette greb gør Lenz det muligt at løfte blikket mod det væsentlige i livet, de eksistentielle vilkår, som er nok så væsentlige: fællesskab, venskab, frihed og ikke mindst vilkårligheden i de roller, vi spiller på livets scene. Lenz hylder i denne fortælling litteraturen og teatret, ikke mindst det absurde, og han gør det på sin egen underfundige og menneskekærlige måde, som heller ikke savner kant. Hans lune er det stof, som den fint spundne prosa er gjort af. Bogen er en skælmsk og veloplagt undersøgelse af, hvad der kunne være muligt – for, som der står et sted: ´nogle gange må sandheden opfindes.´

Siegfried Lenz, født 1926. Hans interntionale gennembrud kom i 1968 med romanen Tysktime. På dansk er bl.a. udkommet romanen Et minuts stilhed (Hovedland, 2008) og den illustrerede novelle Sønderjysk kaffebord (Hovedland, 2007). 
60/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "På scenen" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Nils Gunder Hansen 05-08-2010

Den gamle tyske mester på dansk

Lentz stryger om sig med interessante og sindrige detaljer i denne lille roman om verden der gerne vil bedrages. Han skriver med en mesters overskud og menneskekundskab. [Kort referat]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Thomas Thurah 08-05-2010
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Martin Krogh Andersen 14-05-2010

Fængslende springtur

Denne allegoriske historie om en flok undvegne fanger forklædt som omrejsende teatertrup er fængslende læsning og sidder i læseren længe efter, at bogen er slut. Trods det flotte anslag er bogen dog ikke forfatterens mest vellykkede. [Kort referat]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Niels Barfoed 07-05-2010

Kortroman: Den tydelige hensigt

Vi er i et fængsel, hvor en opførelse af ”Venter på Godot” sætter skub i en række begivenheder. Lenz' nye bog er i intensitet ikke på højde med den forrige Et minuts stilhed, også en kortroman, der er bemærkelsesværdig i forfatterskabet ved at være noget så sjældent som en kærlighedshistorie. Men ”På scenen” er god nok. Man får jo altid noget hos Lenz. [Kort referat]

Ikke lagt online
33/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Mikael Busch 03-05-2010

Søvndyssende læsning

Lenz placerer som de sidste par gange sine figurer i et fængsel. De indsatte flygter fra fængslet og derefter danner en impromptu teatergruppe i en lille flække. Fængslet vender de dog tilbage til, hvor de på metafiktiv vis opfører ”mens vi venter på godot”. Romanen er kedelig og indeholder og er fyldt med tom symbolik, selvom Lenz’ fans nok vil påstå noget andet. [Kort referat]