Testamentet af Anne Linnet

Spar op til

184 kr.

59/100
Glimrende bog
ifølge 7 anmeldere

Testamentetaf Anne Linnet

Testamentet er Anne Linnets egen beretning om musikken og kærligheden i sit liv, om historierne – og mændene/kvinderne – bag sine mange sange og om de tab, der måtte fordrives med smerte.
Mit lydbillede inde i hovedet er totalt forandret. Jeg hører piskeslagene i trommesættet og den skælvende energi i min nye synthesizer, Jupiter 8, som jeg købte i New York, og en fremdrift i hvinende guitarer over en voldsom, mørk og faretruende bas.
Jeg kontakter Kent, Per og Moussa og fortæller om mine visioner om et helt nyt lydbillede, hvor trommesættet er uden det lyse køkkentøj, der altid gyder olie på vandene, men i stedet elektronisk, farligt og kontant. Hvor guitaren ikke længere spiller pæne akkorder, men derimod lyde der græder og er hvinende energiske lydflader, og hvor bassen går amok i intensitet og mere bliver slået på end egentlig spillet på. Hvor sangen ikke længere bare er sang, men lige så meget råb og tale og skrig, og hvor der ikke findes pæne, trestemmige kor, men stemmerne mere bliver brugt til at understrege tekst og være en del af stemningsbilledet.
Alle er med på konditionerne og på at give den nye musik en chance, og Marquis de Sade opstår.
59/100
Glimrende bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Testamentet" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jakob Steen Olsen 06-11-2012
Hudløst ærligt! Gang i dig, farmor

Linnets liv begynder nu

Anne Linnet har skrevet en modig, sanselig og ærlig selvbiografi og udviklingshistorie om at revidere sit liv og fuldt ud blive sin egen herre. Hun lægger ikke fingre imellem i skildringen af de seksuelle eventyr, der på et tidspunkt fyldte meget, måske for meget, men som også var 'en renselse, der har skilt hende af med offerrollen og gjort hende i stand til at bære livets smerte.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af David Rehling 10-11-2012
Vi bliver klogere på, hvordan mesterværkerne er blevet til ... hektisk guddommelighedssøgen i sex

Doña Anne forfører

Anne Linnets ærlige ungdomserindringer er pakket ind i en rammefortælling, som man sagtens kunne have undværet, men når forfatteren folder sig ud, er det en forførende beretning om kunst og sex og hvordan det ene vekselvirker med det andet. I Anne Linnets tilfælde er lidenskab og skaberkraft nok mere sammenflettet end hos de fleste hvilket slyngede hende 'ud i det sorteste mørke og ind i det sadomasochistiske univers, som fandt sit kunstneriske udtryk med Marquis de Sade-pladerne.' [Kort referat]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Bo Bjørnvig 16-11-2012
Hvordan lykkes det hende at gøre så saftigt stof til noget, man gaber over?

Don Juan som bitch

Listen over kvinder, som Anne Linnet har delt seng med, har for længst været præsenteret i formiddagspressen: Ulla Henningsen, Gitte Hænning, Ann-Mari Max Hansen med mange flere. Så skulle man tro, at der var masser af lir i bogen, men Anne Linnet smækker stort set hver gang 'soveværelsesdøren i for næsen af læseren.' Man får heller ikke noget særligt indtryk af hvordan de er, disse smukke kvinder, som hun ondulerer i hundredvis, måske fordi hun rent sprogligt er forbløffende tam i forhold til de mange sange, hun er blevet berømt for. Det er lidt af et mysterium hvordan forfatteren kan 'gøre saftigt stof til noget, man gaber over?' [Kort referat]

Ikke lagt online
33/100
P
i Politiken
anmeldt af Anette Dina Sørensen 17-11-2012
Stolpe-op-og-stolpe-ned namedroppende metervarer så godt som blottet for pointer
50/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Marie-Louise Truelsen 31-01-2013
En usædvanlig bog om en usædvanlig kvinde med et usædvanligt liv

En usædvanlig kvinde med et usædvanligt liv

Anne Linnets erindringer er 'en usædvanlig bog om en usædvanlig kvinde med et usædvanligt liv' - men også en temmelig langtrukken og alt for detaljeret fortælling. Der er bestemt underholdende elementer i hendes musikalske og seksuelle livshistorie, men også meget, der med fordel kunne være udeladt. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
GF
fra Gaffa
anmeldt af Espen Strunk 25-11-2012
Mere til husarerne end til musikelskerne

Testamentet

Mere til husarerne end til musikelskerne i saftige murstensmemoirer [Kort uddrag]

83/100
L
fra Lidtbedreliv
anmeldt 28-12-2016
Den skønneste læseoplevelse
Allerede kort efter første side var jeg fanget