Stille død af Mette Ziemendorf Ringsted
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Stille dødom at passe en døende i eget hjemaf Mette Ziemendorf Ringsted

Normalt ender vi vores dage på plejehjem, hospital eller hospice. Det ønskede Mette Ringsteds svigerfar Jens ikke, han ville dø i sit eget hjem. Derfor brød Mette og hendes mand med sædvane og tog sig af Jens de sidste 51 dage af hans liv.

Jens fik i februar 2012 konstateret uhelbredelig kræft i bugspytkirtlen. Han boede alene, og som nærmeste pårørende var det Mette og hendes mand, som fulgte ham til lægekonsultationer og behandlinger. Det var også dem, som havde ansvaret for at passe ham, da han relativt hurtigt blev meget dårlig.

I Stille død beretter Mette om de tanker, samtaler og tilfældigheder, der førte til, at hun og hendes mand endte med at følge svigerfarens ønske om at dø i eget hjem, selvom de havde forestillet sig, at han skulle tilbringe sine sidste dage på hospice.

Bogen bidrager til at nedbryde det tabu, som døden stadig er for mange mennesker. Den er hverken spirituel eller religiøs, men fortæller lavpraktisk om døden – som en del af hverdagen.

Den henvender sig særligt til pårørende, som overvejer at passe en døende hjemme, men også til sygeplejersker, sosu’er og andet sundhedspersonale, som på et fagligt grundlag beskæftiger sig med døende. 

Mette Ziemendorf Ringsted har tidligere været klummeskribent på Jyllands-Posten, udgivet bogen Meget små børn og har i mange år været blogger. Ved siden af sit forfatterskab arbejder hun i dag på Kulturværftet i Helsingør.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Stille død' i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 106.955 andre anmeldelser af bøger.