En ren død af Anne Chaplet

Spar op til

204 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere

En ren dødKaren Stark og Paul Bremer #4af Anne Chaplet

Tysklands krimidronning slår til igen.

Dalia Sonnenschein havde som altid gjort sit arbejde grundigt: skyllet og poleret de brugte glas, pudset skrivebordets glasoverflade, rengjort telefonen og sågar computertastaturet. Hun havde tømt papirkurven og aftørret lædersæderne i gæstemøblementet. Hun havde gjort alt i stand, som det passer sig på direktørens kontor. Men helt passende kan det ikke kaldes at gøre så grundigt rent, når direktøren selv ligger død på gulvet ...

Alt peger på, at direktøren trods sin unge alder er død af et hjertetilfælde, men da Dalia for anden gang falder over et lig under rengøringen i den afdødes firma, er der ikke længere tale om et tilfælde, og statsadvokat Karen Stark begynder at oprulle en historie om skyld, afpresning, kærlighed og had.

EN REN DØD foregår bag facaderne i finansbyen Frankfurt am Mains højglanspolerede højhuse, der tårner sig op over byens myldrende liv.

"Det er ikke så tit vi ser de tyske krimier på det danske marked, men hvis den her er et udtryk for deres niveau, vil jeg gerne læse mange flere."
– Sofie Fredborg, Krimisiden.dk

"Jeg vil se frem til flere oversættelser af Anne Chaplet, det er et sympatisk bekendtskab."
– Marit Haugaard, Litteratursiden.dk

Anne Chaplet modtog i 2001 og 2004 den tyske krimipris.
66/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "En ren død" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Mie Petersen 23-07-2011

Kort nyt om krimier

Man er i godt selskab med Anne Chaplet, der lader fortiden indhente en rengøringsdame og en arbejdsløs journalist. Hun finder ligene af hans ungdomsvenner en efter en, og skyld, afpresning, jalousi og had bobler op til overfladen. [Kort referat]

67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Marie Louise Toksvig 08-05-2011

Elegant mordgåde

Meget stemningsfuld krimi om ’midtvejskrise, had, kærlighed, hævn og jalousi’. Anne Chaplet lægger elegant brikkerne tilrette til plot, der fungerer upåklageligt. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 15-05-2011

Indhentet af fortiden

Anne Chaplet fortæller i sin nye krimi historien om Will Bastian, hvis venner pludselig myrdes én for én - med tråde til Tysklands nære fortid. Plottet er veldrejet, og der er masser af atmosfære i bogen, hvis grundstemning er 'kuldslået, med små øer af pludselig lykkefølelse'. [Kort referat]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Mette Winge 14-05-2011
67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 14-07-2011

En klinisk død

Som læser mærker man fra første side, at Anne Chaplet har styr på både plot og persongalleri. Efter fundet af et lig, som ikke bliver det sidste, peger pilene på hovedpersonens fortid som politisk aktivist og en række mulige gerningsmænd, som forfatteren, sammen med byen Frankfurt, skildrer med spids pen og iskold konsekvens. ”Anne Chaplet har igen skrevet en kvalitetsbog.” [Kort referat]

Ikke lagt online