Telegraph Avenue af Michael Chabon

Spar op til

144 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

Telegraph Avenueaf Michael Chabon

Mens sommeren 2004 nærmer sig sin afslutning, holder Archy Stallings og Nat Jaffe stadig skansen – de har været venner i mange år, spiller i samme band og regerer i fælleskab over Brokeland Records, et kongerige af brugt vinyl som ligger i udkanten af Berkeley og Oakland i Californien. Deres koner, Gwen Shanks og Aviva Roth-Jaffe, udgør Berkeley Birth Partners og er legendariske jordemødre i lokalområdet. De har budt mere end tusind nyslåede indbyggere velkommen til det skrammede, bulede Utopia i hvis hjerte – halvt krostue, halvt tempel – navnet Brokeland står præget.

Da den tidligere NFL-quarterback Gibson Goode, den femte-rigeste sorte mand i Amerika, offentliggør sine planer om at bygge sin seneste Dogpile Megastore lidt længere nede ad gaden Telegraph Avenue, frygter Nat og Archy at det vil føre til undergang for deres sårbare lille pladeforretning.

I mellemtiden befinder Aviva og Gwen sig også midt i en kamp for deres professionelle overlevelse, en kamp der sætter rækkevidden af deres venskab på prøve. Ægteparrenes allerede indviklede tilværelser kompliceres yderligere af Titus Joyners overraskende ankomst. Titus er den teenage-søn som Archy aldrig har vedkendt sig, og bliver den store kærlighed i den 15-årige Julius Jaffes liv.

Telegraph Avenue er en personlig, episk fortælling, en nordcalifornisk Middlemarch som klinger i takt med den funky hjerterytme i klassisk soul-jazz på vinyl og pulserer med en virtuos, fyrværkeri-agtig, helt særegen stil. Bogen er den store amerikanske roman vi har ventet på. Generøs, fantasifuld, morsom, rørende, spændende, menneskelig og triumferende – Michael Chabons mest blændende bog til dato.

Michael Chabon er forfatteren bag bl.a. Pittsburgh-mysterierne, Wonder Boys, Den utrolige historie om Kavalier & Clay og Det jiddische politiforbund. Han bor i Berkeley, Californien, med sin kone, forfatteren Ayelet Waldman, og deres børn. For Den utrolige historie om Kavalier & Clay modtog Chabon Pulitzer-prisen i 2001.

66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Telegraph Avenue" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Henrik Palle 17-11-2012
Helt igennem fængslende læsning ... en af årets bedste amerikanske romaner
Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Kristoffer Zøllner 01-12-2012
På alle måder storslået og ambitiøs

Lidt for mange ord

Hovedhistorien om en lille pladebutik, der trues af en gigantisk Mega Store er en kende konstrueret, men det gør ikke så meget, for Michael Chabons romanpersoner får liv på papiret og de mange sidehistorier indeholder talrige 'velmenende temaer.' Telegraph Avenue er en 'på alle måder storslået og ambitiøs' samtidsroman, men for denne anmelder tippes den desværre delvis omkuld af et vildtvoksende og alt for komplekst sprog, der til tider bliver mere støj end skønhed. [Kort referat]

50/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jakob Levinsen 03-11-2012
Den sproglige hittepåsomhed er stor i fortællingen om de to halvgamle vinylpushere

Vinylen af i går

Den amerikanske forfatter Michael Chabon plejer at være yderst original. Det demonstrerede han blandt andet med kriminalromanen 'Det jiddische politiforbund' om et fiktivt jødisk samfund i en alternativ verden uden et Israel. Men denne roman ligner noget med 'nostalgi og midtvejskrise', som vi har set adskillige gange før både i bøger og på film: Et par midaldrende mænd slås for at holde deres vinylpladebutik på benene samtidig med at de har deres 'genvordigheder med familien og den øvrige virkelighed.' Chabons sproglige hittepåsomhed er som altid enorm, og han leger mesterligt med stilarterne, men grundhistorien har man før set både 'mindre anstrengt og mere inspireret.' [Kort referat]

Ikke lagt online