Hændelsen af Anne Sofie Allarp

Spar op til

79 kr.

65/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere

Hændelsenaf Anne Sofie Allarp

Efter et traumatisk møde med det spanske hospitalsvæsen vender spanskgifte Cecilie sammen med sin mand og deres nyfødte søn hjem til deres lejlighed i centrum af Madrid. Nu skal den nye lille familie nyde den første tid sammen. I stedet bliver det til endnu et sammenstød med spansk kultur – denne gang i form af Cecilies svigerfamilie. Deres holdning til spædbørn harmonerer slet ikke med den, Cecilie har bragt med sig fra Danmark, og konflikterne tærer på de unge forældre.

Mens manden bliver mere og mere tyrannisk, og der begynder at ske uforklarlige ting i lejligheden, har Cecilie kun tanke for én ting: at beskytte sit barn mod den katastrofe, som efterhånden føles uundgåelig.

Hændelsen er en psykologisk gyser om kultursammenstød i det moderne Madrid.

Anne Sofie Allarp er jurist og forfatter og har arbejdet som skribent og journalist, bl.a. som udlandsredaktør på Radio24syv. Hun er pt. radiovært og kommentator hos flere medier, deriblandt Berlingske, Altinget og TV 2 News. Anne Sofie Allarp har boet på fire forskellige kontinenter og bor i dag sammen med sine børn, Alma og Ruben, i København.
65/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Hændelsen" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Louise Windfeld-Høeberg 05-10-2012
En fin roman ... slipper godt fra at blande spøgelseshistorie med familiedrama

Kultursammenstød og spøgelser i nummer 4

Den noget usædvanlige kombination af følelsesfuldt familiedrama og spooky spøgelseshistorie lykkes ganske godt i Anne Sofie Allarps roman om en dansk-spansk families genvordigheder. Historien følger Cecilie, en dansk kvinde bosat i Madrid med sin spanske mand, mens hun kæmper for at få hverdagen til at hænge sammen - med et nyfødt barn, en allestedsnærværende og irriterende svigermor, konstante kultursammenstød, en mand der bliver stadig mere alkoholiseret og fjendtlig, og så selvfølgelig en poltergejst, der morer sig med at åbne låger, hive bøger ud af reolen og lege med babyalarmen. Bogens største styrker er dens fine detaljerigdom og det psykologiske portræt af den frustrerede kvinde, mens spøgelsesaspektet svækkes en smule, når poltergejsten mere fremstår som et uartigt barn end en egentlig ondskab. Rigtig uhyggelig bliver bogen derfor aldrig, men til gengæld rummer den en masse andre fine kvaliteter. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
2
i 24timer
anmeldt af Birte Strandby 08-10-2012
Super spændingsopbygning

Slutningen mangler romanens originalitet

Stemningen bliver effektivt mere og mere truende i Anne Sofie Allarps roman om en dansk kvinde, der har fået et barn med en spansk mand. Umiddelbart efter fødslen begynder manden at ændre sig og der sker mærkelige ting i deres Madrid-lejlighed. Forfatteren bygger flot op til en bragende slutning, som dog ikke er helt så original som resten af romanen lover. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Henrik Palle 27-10-2012
Sikkert skrevet, flot afviklet og klukkende ond
67/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 22-11-2012
God og velturneret underholdning

Grum barsel

Der er godt med både gys og drama i Anne Sofie Allarps undergangshistorie om en dansk kvinde hvis liv udvikler sig til en ond drøm efter en barsk fødsel i Madrid. Man bliver grebet af historien, men selvom det er 'god og velturneret underholdning' er det som om forfatteren ikke helt kan bestemme sig til, om det er gyset, hverdagsdramaet eller historien om dansk vs. spansk kultur, der skal bære romanen. [Kort referat]

Ikke lagt online
60/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 16-08-2017