Over Atlantenaf Colum McCann

Litterær balancegang

I denne svimlende roman blander irskfødte Colum McCann tre virkelige fortællinger med fire fiktive om mænd og kvinder, der har krydset Atlanterhavet fra USA til Irland eller den anden vej. Blandt de virkelige er blandt andet den sorte amerikaner og tidligere slave, <a href='/navne/frederick-douglass'>Frederick Douglass</a>, der i 1845 var i Irland for at promovere sin selvbiografi. Det svimlende består i den måde, forfatteren binder tråde sammen på tværs af århundrederne. Romanen er ikke helt uden skønhedsfejl, men 'ikke desto mindre en cementering af Colum McCanns position som en af tidens mest ambitiøse, raffinerede og interessante litterære engelsksprogede stemmer.' [Kort referat]

I årenes malstrøm

I Colum McCanns til tider svimlende roman forenes tider, steder og skæbner. Han klipper mellem tre århundreder og talrige karakterer, men på trods af denne fortælleteknik, står de fleste af karaktererne levende på siderne. Den flerstrengede fortælling fremstår dog indimellem lige lovlig mekanisk, men alt i alt er bogen en sansemættet læseoplevelse. Især kvindeportrætterne står stærkt, og gradvist toner den underliggende pointe frem, nemlig hvordan menneskers handlinger sætter sine spor hos kommende generationer. [Kort referat]

"Deres fingernegle fløjter ..."

Romanen er mislykket, selvom grundstoffet er solidt nok, og der da også er steder i bogen, som er interessante og oplysende. Men alt i alt er det 'et stykke lunkent konsumlitteratur', som bekræfter anmelderens værste fordomme om, hvordan en professor i creative writing egentlig skriver. Romanen er bygget op omkring autentiske begivenheder løst sammenvævet med fiktion om fire generationer samt et gammelt brev, der forener historie, tid og sted. Ikke engang sproget kan man glæde sig over, da forfatteren skriver ret dårlig og har svært ved at få sætningerne til at makke ret. [Kort referat]