Oplandaf Jens Vilstrup

Udkantsvæmmelse

'Jens Vilstrup skriver hæsblæsende, næsten filmisk' i denne afsindigt velfungerende roman om en mand, der ikke formår at flygte fra sin opvækst i en miserabel udkant af Danmark. Da hans far dør, vender han mere eller mindre frivilligt tilbage og i flashbacks får læseren så præsenteret en grotesk barndom 'med en aggressiv, voldelig far og en mor, der nødtørftigt vendte blikket den anden vej.' Romanens tvedelte spor fungerer upåklageligt, men anmelderen 'kunne have ønsket, at forfatteren ikke var så insisterende i sin bastante nedrakning af udkantslivet, for han kommer til at svælge unødigt i proletarleden. Forsoningen er i hvert fald vanskelig at få øje på.' [Kort referat]

Midtjyllands mørke

'Jens Vilstrup skriver vældig godt' og har en fin fornemmelse for de detaljer, der får scener og miljøer til at stå skarpt for læseren. Han kan også opbygge spænding og få alle brikkerne til at falde på plads til sidst. Det hele bruger han effektivt i denne roman om den suspenderede københavnerlæge Niller, der vender hjem til det Midtjylland, hvor han voksede op. Her er alt sort i sort og ondskaben er så grel, at det næsten slår over i 'ufrivillig komik.' Det koster desværre på romanens bundlinje, at mørk socialrealisme i sidste del af bogen vendes til traditionel suspense. [Kort referat]

Barndommens land tur-retur

Opland er en gennemgående dyster skildring af udkantsdanmark med et helt igennem skrækindjagende persongalleri. Dette lyder umiddelbart interessant, men det er det bare ikke. Historien om en mand der efter farens død vender tilbage til flækken i Jylland, hvor han voksede op, er hørt før. Historien foregår i både nutiden og med tilbageblik på hovedpersonens fortid, men ingen af delene fungerer. 'Vil man have en velfortalt og velfungerende historie om at konfrontere alt det betændte i familien og fortiden' må man kigge andetsteds. [Kort referat]

Depression i bogform

Man skal lede længe efter en mere nedslående beretning end denne. Heldigvis! Det hele er så trøstesløs, at man som læser bliver ramt af en ligegyldighed og en manglende lyst til at læse videre. Der mangler afbræk i trøstesløsheden. Da hovedpersonen møder en kvinde, han tidligere var forelsket i, håber man på et sådant afbræk i form af lidt romantik, men i stedet ender scenen infantilt og ganske uforløst. [Kort referat]

Kedsomhed og intet håb

Trøstesløsheden er overvældende i Jens Vilstrups roman om en suspensionstruet læge, der vender tilbage til sin fødeby da hans voldelige far skal begraves. Med hyppige flashbacks til hans traumatiske barndom tegner forfatteren et traurigt portræt af det 'Udkantsdanmark, hvor der ingen muligheder er, og hvor kedsomheden dominerer.' [Kort referat]

Brutale barndomsminder

Stærk og gribende roman om anæstesilægen Niels, der vender tilbage til sin barndoms mørke Jylland og forsøger at forsone sig med fortidens rædsler. Kan det lade sig gøre at få en god barndom pr. efterkrav? 'Tja, siger romanen. Det er i hvert fald svært.' [Kort referat]