Ordaf Louise Østergaard

En kærlighedshistorie

Det er ret vildt, at digteren Yahya Hassan nu er blevet en figur i en selvbiografisk roman – oven i købet 'en ganske fin roman,' hvor forfatterens kærlighed til den unge Hassan 'gennemtrænger næsten hver en side.' Og Louise Østergaard har et litterært talent, som gør det sandsynligt, at dette ikke bliver hendes eneste bog. Hun 'skriver enkelt og prunkløst,' bogen er rørende, stedvis rystende, og godt skrevet. [Kort referat]

Lidt pinlige ord

Det er oplagt at se Louise Østergaards bog om sit forhold til berømtheden Yahya Hassan som et rent spekulationsprojekt, men meget taler for, at ordene kommer fra et rent hjerte. Bogen er skrevet inden Yahya Hassans digtsamling eksploderede på bestsellerlisterne og den er utvivlsomt 'født af sin egen nødvendighed.' Kompositorisk fungerer romanen upåklageligt og indimellem lyser teksten op i ren tale om kærligheden mellem de to, men 'undervejs er man nødt til at sluge ikke så få helt igennem forfærdelige sætninger, hvor fortæller-jeg’et gør sig selv unødvendigt naiv, og det hele gumper så tungt afsted, at man får lyst til at kigge væk.' [Kort referat]

En muse bliver til en mus

Hvilken historie! En dybt kriminel andengenerationsindvandrer, som 'stjæler biler, begår rambuktyverier, laver indbrud, snyder sine narkodealer-venner og stjæler fast i supermarkederne' har en gudbenådet forfatter gemt inde bag de psykopatiske træk. Han møder en lærer på en institution for kriminelle unge, de indleder et erotisk-litterært forhold, melder gensidigt hinanden til politiet for voldtægt, trusler og afpresning, og da affæren er forbi, stiger han til himmels i den litterære verden og hun skriver en bog om forholdet. Så hvor er det ærgerligt, at Louise Østergaard ikke magter at løfte denne gave af en fortælling. 'At hun i lange perioder kan gøre et så godt stof så kedeligt.' Starten og slutningen fungerer bedst, men resten forvirrer mere end det engagerer og forfatteren 'kører rundt i sine følelser, så de til sidst hænger én ud af halsen.' [Kort referat]

Den alt for kroniske uskyld

Liv, litteratur og grænseoverskridende kærlighed er de elementer, der er på spil i Louise Østergaards debutroman, som kun er rigtig interessant, hvis man kender baggrunden: Hun er den (ældre) kvinde og kontaktperson, som digteren Yahya Hassan havde et forhold til og som han skrev om i sin bestseller-digtsamling. Sprogligt flyver Louise Østergaard dog betydeligt lavere end bogens anden hovedperson, men hun udstiller ingen og det er forståeligt, at hun har et behov for at retfærdiggøre sig og blive krediteret for 'den inspiration, hun rent faktisk gav den unge digter' før han brød igennem. [Kort referat]

Uægte ord

Bogen er både direkte, tempofyldt, nærværende og godt bygget op, men alligevel lider den af flere problemer. For selvom forfatter Louise Østergaard gerne ser at bogen om hendes forhold til succesdigteren Yahya Hassan bliver læst som fiktion, så er det ikke muligt. Allerede fra før første side virker bogen utroværdig og manglen på selvkritik er ligeledes en svaghed. For selvom forelskelsen beskrevet i bogen virker ægte nok, gør hendes motiver ikke. Bogen 'handler måske om kærlighed, men den handler mere om magt. Om en lærer, der bekræfter et stort barn i, at han ikke kan stole på de voksne, der omgiver ham, og det er trist. Ægte kærlighed havde været at holde kæft.' [Kort referat]

En cougar græder ud

'Eventyret om dansk litteraturs krammedyr nummer et – Yahya Hassan – har med Louise Østergaards debutroman fået et nyt, muntert kapitel.' Man er ikke i tvivl om, at forholdet mellem de to var ægte kærlighed så længe det varede – i hvert fald fra hendes side. Men stilistisk er de to forfattere langt fra på samme niveau. Bogen er som en 'blanding af teenage-dagbog og hormonforstyrret selvhjælpslitteratur' og 'decideret ulideligt virker det, når Louise Østergaard forsøger at tage æren for Yahya Hassans skrivetalent.' [Kort referat]

Pinligt privat

En sær bog, som af mange grunde burde have været 'gemt i hjertet' i stedet for at udkomme som en roman – der af al magt forsøger at undertrykke årsagen til, at den overhovedet er udkommet. Historien handler om Louise Østergaards og den meget unge kommende digter Yahya Hassans affære mens hun var hans kontaktperson. Den slags er strengt forbudt og det bliver af samme grund ikke nævnt med et ord, hvem hovedpersonerne i virkeligheden er. Men selvom man ved det, er det ikke en god bog. Den 'ligner sine steder en plaprende Facebook-opdatering' og er i bund og grund en pinagtigt privat og 'umådeligt klichéfyldt beretning.' [Kort referat]

I sensationens krydsfelt

Hvis man har fulgt grundigt med i sagaen om Yahtya Hassan, vil man sikkert huske digterens 'hilsen midt i succesens brus til den lærer, der havde læst ham først, troet på ham og givet ham Strunges samlede digte.' Den smukke historie er knap så køn set fra lærerindens side, men stærk og pinefuld. Louise Østergaard skriver kunstfærdigt og ubesværet og hendes selvbiografiske roman om forholdet til Yahya Hassan er både 'en nødvendig fortælling fra hans komplekse litterære tilblivelsesproces' og et 'modigt blotlagt portræt af en kvinde af sin generation.' [Kort referat]

Forelsket i Yahya Hassan

Velskrevet, ærlig og smertefuld roman (eller er det snarere en erindringsroman?) om en voksen kvindes kærlighed til en 16-årig dreng, der senere bliver landets mest kendte digter. Folkedomstolen har været hård ved Louise Østergaard, men denne anmelder fik ondt i hjertet af at læse bogen, som flyder over med 'følelsen af længsel og mod.' [Kort referat]

Kompliceret kærlighed

Hvis bare Louise Østergaards roman om hendes forhold til Yahya Hassan havde været bedre, så ville anmelderen ikke sidde tilbage med denne nagende mistanke om, at den kun er blevet udgivet 'for at score sidegevinsten på digterens navn.' Men den er ikke god og et mislykket kærlighedsforhold er ikke nok at bygge på for en forfatter. [Kort referat]

Boganmeldelse: Louise Østergaard – Ord

Louise Østergaard fortæller i romandebut om forbudte følelser og forelskelsen i ord [Kort uddrag]