Og vejret skiftede, og det blev sommer og så videre af Pedro Carmona-Alvarez

Spar op til

83 kr.

61/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

Og vejret skiftede, og det blev sommer og så videreaf Pedro Carmona-Alvarez

Norsk anmelderrost roman udkommer nu på dansk En lille roman om de store ting “Og vejet skiftede, og det blev sommer og så videre” er en lille roman om de store ting i livet - om kærlighed, tab og savn og rodløshed, om at leve i en tragedie og vokse op i dødens skygger. Det er historien om den amerikanske drøm og om norsk tungsind fortalt med et ualmindeligt sprogligt overskud, der kort og koncist præsenterer os for et menneskes op- og nedture livet. Johnny og Kari mødes i New York i slutningen af 1950’erne. De forelsker sig, bliver gift og får kort efter to piger. De lever den amerikanske drøm med Chevrolet Impala og eget hus i Asbury Park – men lykken er kun på lånt tid. Pigerne dør i en ulykke, og i et forsøg på at starte på en frisk flytter de tilbage til Karis fædreland, Norge. Men selvom sorgen hurtigt erstattes af glæden ved datteren Marita, er det svært for Johnny og Kari, når dæmonerne flytter med. Ligeså sikkert som Oslo fjord fryser til is hver vinter, glider de som årene går længere og længere væk fra hinanden. Pedro Carmona-Alvarez er født i Chile (1972) og delvis opvokset i Norge. Han debuterede med digtsamlingen Helter (1997) og har siden udgivet en roman, to digtsamlinger og en essaysamling samt flere plader med Sister Sonny og Moonpedro and The Sinking Ship. Han modtog Cappelenprisen i 2004, Sultprisen og Den norske Lyrikklubbens pris i 2005. Og endelig P2s lytterpris for Og vejet skiftede, og det blev sommer og så videre i 2013.
61/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Og vejret skiftede, og det blev sommer og så videre" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Henriette Bacher Lind 29-06-2014
Gribende ... en indtrængende smuk bog
Et gribende skønlitterært studie i sorgens lammende væsen
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 12-04-2014
Smukt og sorgfuldt

"Men først skal jeg vokse op"

Katastrofen rammer amerikanske Johnny og norske Kari da en vildfaren bilist pludselig brager direkte ind i deres børn Vera og Anns værelse og dræber dem begge på stedet. Deres sorg beskrives med lyrisk og poetisk kraft af chilenske Pedro Carmona-Alvarez, som dog også har en tendens til at overforklare. [Kort referat]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Birte Weiss 25-04-2014
Den slags stof, man spinder store romaner af

Fremtiden er en grim hemmelighed

Skæbnefortælling fra den norske, chilensk-fødte musiker og lyriker, som allerede har vundet stor anerkendelse for sine digtsamlinger. Anmelderen mener dog ikke, han mestrer romanfortællingen lige så godt. Stoffet til romanen, som er første del af en trilogi, er ellers velvalgt, men trods gode miljøbeskrivelser kommer den hjerteskærende historie ikke helt i hus. Fortællestilen er for nøgtern, og man kan håbe, at næste bind har mere af det nærvær, der har gjort forfatteren til en respekteret lyriker. [Kort referat]

Ikke lagt online