Nederste skuffe af Vibeke Marx

Spar op til

70 kr.

58/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere

Nederste skuffeSortehus-trilogien #2af Vibeke Marx

Tines familie har mange hemmeligheder. De taler ikke om dengang, Tine var syg. De taler ikke om, at Tines bror manipulerer dem alle sammen. Der er også den hemmelighed, som ikke engang Tine kender, der ligger som en bombe under familien.


Tine trives bedst i skyggen. Kun sammen med datteren Mejse og de gamle på plejehjemmet, hvor hun arbejder, lyser hun op. Hun er en fremmed fugl, både i vennekredsen, hvor hun som den eneste ikke er akademiker, og på plejehjemmet, hvor hendes baggrund er meget anderledes end kollegaernes.


Da hendes bror begår en alvorlig forbrydelse, trækker han hele familien frem i rampelyset, og der - med projektøren i øjnene - må hun famle sig frem til, hvilken retning hendes liv skal tage.


NEDERSTE SKUFFE er en roman om at gøre sig fri, om tabuets pris og om den altoverskyggende kærlighed til sit barn.


"Ved nærlæsning formelig ulmer NEDERSTE SKUFFE af dramatik, af komplicerede følelser og tragiske familiehemmeligheder. Det er faktisk direkte uhyggeligt. Og hele vejen bæres romanen oppe af VIBEKE MARX´ smukt balancerede sprog og fine sans for prægnante ordbilleder." - Weekendavisen


"VIBEKE MARX er nok både lavmælt, varm og nærværende, men hun har sandelig også næse for at lade handlingen slå nogle uventede kolbøtter." - Weekendavisen


"VIBEKE MARX har en god evne til at tegne dramaer og fortælle dem i en realistisk og konkret tone." - Fyens Stifstidende.


"Jeg har jo før fremhævet VIBEKE MARX´psykologiske skarphed og hendes fine næse for menneskesindets uudgrundelige sider, og kan her til positivsiden føje en berettiget - men ikke overpointeret kritik af sociale og politiske holdninger i en djøfiseret virkelighed. Et fint debatoplæg" - Dagbladenes Bureau


"VIBEKE MARX har et imponerende forfatterskab bag sig, og denne bog fortryller ved sin afdæmpede men nærværende stil." - Godbog.dk


".....man læser den med fryd og glæde." - Godbog.dk


"Hvor har jeg været glad for at læse den. Anbefaler den til alle, der kan lide at læse en roman om "rigtige" mennesker." - Litteratursiden


"Denne roman må være en af de bedste danske romaner, jeg har læst i år." - Litteraturporten.blogspot.dk


"Den er både dramatisk og socialrealistisk på én gang og har et skarpt blik for de situationer, der opstår mellem mennesker både i hverdagslivet og under en krise." - Litteraturporten.blogspot.dk

58/100
Glimrende bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Nederste skuffe" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Katinka Bruhn 13-09-2013
Ulmer af dramatik ... det er faktisk direkte uhyggeligt

Kvinde-udbrud

Bogen ulmer af dramatik, tragiske hemmeligheder i familien, uhygge og komplicerede følelser. Selvom forfatteren er varm, nærværende og lavmælt, har hun en sans for at lade handlingen slå kolbøtter, som er ganske uventede. Hendes sprog er smukt balancerende, og hun har en sans for prægnante ordbilleder, som bærer romanen hele vejen igennem. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Pohl 21-09-2013
Vibeke Marx tager fat om vigtige psykologiske emner

Familie uden frirum

Vibeke Marx' roman om en ung anorektisk kvindes kamp for at blive sig selv 'tager fat om vigtige psykologiske emner.' Der går en lige linje fra fortielser i hendes barndom over hendes usikre, skrøbelige tilstand og frem mod en mere helstøbt personlighed, men efter anmelderens mening mangler romanen nogle trin i beskrivelsen af hendes udvikling, før man kan blive helt overbevist. [Kort referat]