Kirsebærtiden af Lis Vibeke Kristensen

Spar op til

11 kr.

64/100
Glimrende bog
ifølge 7 anmeldere

Kirsebærtidenaf Lis Vibeke Kristensen

Året er 1989. Berlinmuren falder, og østtyskerne vælter jublende ind over grænsen til det forjættede land. I København sidder en mand og følger begivenhederne i tv. I næsten tredive år har han levet som velintegreret flygtning. Nu overvælder minderne ham, om Muren, han flygtede fra, og om ungdomsårene som skuespiller i DDR’s førende teaterkompagni.
 Tøvende vender han tilbage til Berlin for at konfrontere mindet om den passion, der på godt og ondt kom til at forme hans liv. Hvad han ikke ved er, at det ikke kun er fortiden, der venter ham i den forandrede by – fremtiden står på spring i en højst overraskende skikkelse.
KIRSEBÆRTIDEN tager læseren med på en rejse gennem en livsafgørende kærlighed og et livsafgørende svigt, og romanen forvandles undervejs til en fortælling om at give sig selv lov til at begynde forfra.
"...læs den for dens kloge ord om det at være i splid med sin egen person i en faktisk eksisterende utopi.
Dagbladenes Bureau
Dette er en roman om en tid, men også om mennesker, kærlighed, svigt, og hvad der sker, når vi giver systemer lov til at fange os. Den er velskrevet og flydende, ...
Femina ★★★★
...Lis Vibeke Kristensens velresearchede og velskrevne roman Kirsebærtiden.
Weekendavisen
... en fængende skildring af ikke bare arrene efter et kærlighedstab, men også af flugten som tilstand og forbandelse.
Jyllands-Posten ★★★★
Den kan læses som en hyldest til kærligheden, men også som en kommentar til de traumer, som et liv i landflygtighed giver. Endelig kan den læses som en vidunderlig beskrivelse af Berlin over flere perioder.
Under alle omstændigheder er det en dejlig bog.
Arbejderen ★★★★★
Hun [Lis Vibeke Kristensen] er særdeles velskrivende og kan kunsten at placere en antydning, som først giver mening 200 sider længere fremme.
Lolland-Falster Folketidende
Lis Vibeke Kristensen formår at skrive psykologisk indsigtsfuldt og fængslende- med en pulserende, sanselig understrøm. Og med sans for flere mures fald.
Berlingske ★★★★
Kompleks og nærværende roman af Lis Vibeke Kristensen, der skriver myndigt og indsigtsfuldt.
Kristeligt Dagblad
64/100
Glimrende bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Kirsebærtiden" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Claus Grymer 10-03-2014
Nøgtern og gribende ... Lise Vibeke Kristensen skriver myndigt og indsigtsfuldt

En hjemløs vender hjem

Hovedpersonen i Lis Vibeke Kristensens komplekse og nærværende roman var i 1950'erne skuespiller i DDR, hvor han havde et forhold til dramatikeren Bertolt Brechts hustru. I bogens nutid er han en knækket flygtning, der har slået sig ned i København, og vi følger i løbet af bogens hans langsomme genkomst til livet og den forpligtende kærlighed. Nu til en søn, som han ikke har kendt. Historien er 'nøgtern og gribende. Lise Vibeke Kristensen skriver myndigt og indsigtsfuldt. Ordene er mange, men der er nerve i dem.' [Kort referat]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Pohl 08-03-2014
Indsigtsfuld og fængslende – med en pulserende, sanselig understrøm
Lis Vibeke Kristensen skriver psykologisk indsigtsfuldt og sanseligt
67/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Anne Mette Liedecke 18-04-2014
Særdeles fængende

Mødet med fortiden

Romanens ramme om flugt, båndlagte følelser, nye muligheder og den mandlige hovedpersons rejse tilbage til Tyskland efter murens fald er interessant. Desværre drives fortællingen 'trægt frem' og med en 'distance til det levede liv og fortiden, som for ofte spænder ben for fortællingens fremdrift'. Det store fokus på den indre refleksion trækkes ofte for langt ud, men omvendt er netop interessen for at afdække et menneskes indre verden også bogens store force. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Jørgen Herman Monrad 21-02-2014
Velresearchet og velskrevet roman

På en bro i Paris

En affære mellem to skuespillere i Paris og den tavshed og angst, der efterfølger affæren, er omdrejningspunktet i denne roman, som både er velresearchet, velkomponeret og velskrevet. Først på de allersidste sider falder de mange brikker på plads, men det kan være svært at afgøre, om det hele ender ulykkeligt eller lykkeligt. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
P
i Politiken
anmeldt af Søren Vinterberg 13-04-2014
Romanen er længere end nødvendigt
Ikke lagt online
67/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Jens Henneberg 05-03-2014
Båret af smerte, af en sær blank forbitrelse, af kløgt og vid

Skueplads for kærlighed og svigt

Med udgangspunkt i 'Bertolt Brechts teaterkompagni i DDR-tiden' fortæller Lis Vibeke Kristensen, som selv er tidligere teaterchef, en ganske spændende historie om kærlighed og svigt og teaterlivet i Østtyskland. Bogen er 'båret af smerte, af en sær blank forbitrelse, af kløgt og vid og af trang til drastisk fremstilling. Alligevel er det, som om man ikke bliver ganske grebet.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 20-02-2014
Velskrevet og flydende

Et must, hvis du elsker Berlin

Lis Vibeke Kristensens roman om en flygtet østtysker, der efter Berlinmurens fald vender hjem og møder sin fortid, er 'velskrevet og flydende', men også lidt for langt fra denne anmelder. Bogen er dog et must, hvis man elsker Berlin og husker, hvordan hele Europa blev vendt rundt i 1989. [Kort referat]

Ikke lagt online