Antydningernes styrke
Den irske digter Conor O’Callaghan debuterer som romanforfatter med denne fortælling om en ældre gejstlig mands møde med en snavset 12-årig pige, der har en usammenhængende historie at fortælle. Det usammenhængende er hele romanens stil. Det er næsten umuligt for læseren at få fragmenterne af oplysninger til at hænge logisk sammen, og det giver bedre mening at læse romanen med de samme briller, som man læser lyrik med. ’Man vender sidste side med en fornemmelse af uro og ubehag, lidt som efter et halvt glemt mareridt. Det må siges at være lykkedes for forfatteren at skifte genre, men bibeholde lyrikkens essens i en foruroligende, men langtfra entydig fortælling.’ [Kort referat]
