De fem i oldekolle
En forholdsvis ny litterær genre handler om ældre mennesker, der bryder ud af deres pensionist-fængsler. Når bøgerne fungerer optimalt, er ’idéen snurrig, humoren smittende og dialogen letløbende.’ Man kan sagtens se filmudgaven af Catharina Ingelman Sundbergs forsøg for sig. Der er meget visuel humor i historien om en flok plejehjemsbeboere, der beslutter sig for at ende deres dage i fængsel fordi forholdene her må være bedre end på den privatiserede institution, hvor de henslæber deres pensionisttilværelser. Men selvom en del passager er ganske sjove, er andre udpinte som en daggammel tepose. Filmen er heldigvis undervejs ’og med et hold gode skuespillere til at udfolde bandens charme kunne historien blive en populær krimikomedie.’ [Kort referat]