De faderløse af Finn Egeris Petersen

Spar op til

30 kr.

55/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 2 anmeldere

De faderløseen roman om Sydslesvig 1937-1950af Finn Egeris Petersen

Romanen tager sit udgangspunkt i Sydslesvig i byerne Tønning og Slesvig og dækker årene 1937-1950. Vi følger drengene Wilhelm og Kars i deres opvækstår under og omkring 2. Verdenskrig. Wilhelm er en kunstnerisk begavet dreng med en nazistisk far, der meget mod sin vilje indrulleres i de nazistiske ungdomskorps ”Jungvolk” og ”Hitlerjugend” og til sidst sendes til Østfronten. Kars har allerede mistet sin far i krigen og forsøger på egen hånd at hindre englændernes tilintetgørelse af sin hjemstavns ø, Helgoland. Drengenes historier fortælles parallelt, men forenes til sidst, da de to hovedpersoner mødes efter krigen med Kars’ far som den store fællesnævner. Fælles for begge drenge er dog, at deres fædre er fraværende, henholdsvis fysisk og åndeligt. Romanens overordnede tema er ”Det Tredje Riges” storhed og fald, og det danske mindretals eksplosive vækst og stagnation efter krigen.


 


Uddrag af bogen
Kars var blevet vandkæmmet af sin mor, iført en ren ternet skjorte, korte læderbukser med seler, knæstrømper og bar sin ransel på ryggen, da han trådte ud i den lille Martje-Flohrs-Straße for at gå i skole. Han snusede til sin skjorte, jo den var god nok, den stank af rejer og mindede ham om, hvem han var, en fattig friserunge på vej til den danske skole.


Det var mærkeligt med den danske skole – dens aflange røde bygning med de hvide vinduer lå lige om hjørnet i Yurian-Ovens-Straße, og alligevel lå den i en anden verden. Det var, som om solen altid skinnede på den, også når det regnede i resten af byen. I samme øjeblik han trådte ind i skolegården, steg solen op og spredte guld på sky. Skolegården var heller ikke bare en gårdsplads med grus, men snarere en eng oversået med fagre blomster, der tittede til hinanden. At træde ind på skolens grund var som at blive forvandlet.


 


Om forfatteren
Finn Egeris Petersen er præst, fra 1989-2000 i Arrild/Toftlund i Sønderjylland, fra 2000-2008 for Den danske Menighed i Paris og fra 2008 for Den danske Menighed Sct. Jørgen-Mørvig i Flensborg.

55/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser visesLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "De faderløse", men vi viser ingen af dem her. Den samlede vurdering på 55 ud af 100 er en afspejling af samtlige anmeldelser.