Dine øjne så migen kærlighedshistorieaf Sjón

Den medskabende læser

'Enhver bog skaber og forandrer sin læser', men det er sjældent set gjort så 'smukt og effektivt' som i Sjóns ret gakkede, løjerlige og 'suverænt syrede' beretning om den evigt rejsende jøde, den store pølsekonge, ridderen af agurke-ordenen. Forfatterens "amokløbende genialitet" lader ingen upåvirkede tilbage, og det sammen med den suveræne oversættelse af værket gør, at denne andenudgave ikke kan andet end at aftvinge den største respekt. [Kort referat]

En stiv krop af familie

Nogle vil nok skyde Christel Wiinblads "stærkt opmærksomhedskrævende" debutroman det i skoen, at den ikke rigtig har nogen historie, at tråden er for tynd, men det kunstfærdige findes lige netop i forfatterens måde at sætte genstande i scene på over for dens totale mangel på handlende subjekter, og i det sprog der skabes, når det sættes over for den iskolde standardisering af det incestuøse forhold mellem far og datter. [Kort referat]

Engle i anførselstegn

Islandske Sjón dyrker i denne tidlige roman "en lidt gammeldags, surreel leg med sprog og form". Talentet og energien er til stede, men det er også tydeligt, hvor meget han siden har udviklet sig i retning af en 'mere underspillet og elegant' stil. Bogen henvender sig nok primært til 'nysgerrige Sjón-fans' og 'læsere med særlig interesse for indforstået sproglig hittepåsomhed'. [Kort referat]

Vild tur i en smadret psyke

"Læseren holdes nådeløst fast", når Christel Wiinblad skildrer incestofferets splintrede psyke indefra - på én gang foruroligende, klaustrofobisk nærværende og skræmmende konsekvent distanceret. Wiinblad bør dog, hvis titlens antydning af fortsættelser skal stå til troende, skrue lidt ned for 'case-studiet møntet på de sociale myndigheder' og tilsvarende op for den psykologiske rejse ind i offerets sind. [Kort referat]

I mørket

Christel Wiinblad giver personerne i denne voldsomt knugende roman om seksuelt misbrug et ekstra præg af forladthed ved at beskrive dem som løsrevne kropsdele. Det er et effektivt og gennemført greb, der sammen med den lyriske tone leverer et stærkt psykologisk portræt af krænkelsens konsekvenser. Bogen er ”beundringsværdig i sin kunstneriske konsekvens” men sproget taber kraft efterhånden og tragedien ville have været endnu mere uafrystelig med enkelte lyspunkter. [Kort referat]

For lakket og klodset

"Skriften vil være utydelig på en alt for tydelig måde" i denne misbrugshistorie, der skildrer incestofferets splintrede og fremmedgjorte verden set indefra. Christel Wiinblad søger bevidst det grimme skriftlige udtryk, men når man ser bort fra de vellykkede og 'cool omstændelige tøj- og tingsbeskrivelser', så fungerer stiløvelsen ikke helt godt. [Kort referat]