Tilbage til æblerne af Janina Katz

Spar op til

19 kr.

70/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Tilbage til æblerneProsa og digteaf Janina Katz

I TILBAGE TIL ÆBLERNE beretter Janina Katz om en række mennesker der har betydet noget i hendes liv – døde og levende, unge og gamle, berømte og anonyme, heldige og uheldige imellem hinanden.

Janina Katz fortæller bl.a. om samtaler med sit gudbarn, sit første kys, sin mor og far, om mænd med svagheder og kvinder med karakter (og omvendt), om jødevitser, venskabsnarkomaner og livet efter døden.

Janina Katz fortæller også om jødiske skæbner som den polske jazztrompetist Eddie Rosner der overlevede Stalins gulag, den hollandske dagbogsforfatter Etty Hillesum der døde i Auschwitz, og filminstruktøren Moshe Waks der fornægtede sin baggrund og levede og døde som en prins. Men vi hører også om dibbukken – en ondskabsfuld ånd der ifølge hebraisk folketro overtager et levende menneskes personlighed ved at trænge ind i dets sjæl.

Bag beretningerne ligger fortællerens udtrykte ønske om at tilfredsstille sit behov for at folks skæbner er bundet til hinanden, at ingens navn er tilfældigt.

TILBAGE TIL ÆBLERNE er også titlen på en digtsuite, som indleder bogen.

 

 

70/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Tilbage til æblerne" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Peter Stein Larsen 02-06-2010

Suveræne erindringsskitser fra Janina Katz

Bogen består af en række digte og kortere stykker tekst skrevet om digterens forhold til jødedommen, til sin familie og andre eksistentielle emner. De er virkelig præcise i deres omgang med emnerne, der alle giver stof til eftertanke, uden dog at det bliver patetisk. [Kort referat]

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rifbjerg 16-04-2010

Selvforbrænding: En ildflue

Jødedom og Auschwitz er tilbagevendende temaer i Katz' poetisk stærke tekster. Hun tilfører dansk kultur og litteratur en tiltrængt anderledes vinkel, som kun en udefrakommende kan gøre det. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Eva Pohl 23-04-2010

Glødende perler

Denne lille udgivelse fra Janina Katz består af digte og prosastykker om erindring, venskaber og vemod. De fine tekster i `Tilbage til æblerne´ er præget af en digterisk optimisme, og som læser får man lyst til mere. [Kort referat]

50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Erik Skyum-Nielsen 23-04-2010

Jøder på hjerte

Bogen er en blanding af digte og prosa, der spreder bogens budskab i så mange forgreninger, at det kan være svært at få øje på det. Blandt andet består prosadelen af en række kortfattede portrætter af jødiske personligheder, mens digtdelen beskæftiger sig med oprindelse og identitet. [Kort referat]