Det her er hjertet af Bodil Malmsten

Spar op til

10 kr.

77/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere

Det her er hjertetEt digt om sorgaf Bodil Malmsten

Digtene i "Det her er hjertet" udgør et sammenhængende hele. Der er tale om ét langt biografisk og fortællende digt, hvor forfatteren fra den chokerende meddelelse om den tidligere samlevers død ruller deres liv sammen op i erindringen.

Alt det før: mødet, kærligheden, samlivet, erotikken, men også skænderierne og så det at flytte hver for sig, trods den dybe gensidige afhængighed. Og alt det efter: ikke længere at blive set, som den man er, ikke længere at være kendt fuldt ud, forsøget på at gribe den, man har mistet, og bearbejde sorgen ved professionel hjælp. Hun beskriver ikke alene den eksistentielle angst, men også den rent fysiske frygt, der kommer, når den andens død forstærker følelsen af ens egen dødelighed. 

Den overgribende metafor for dette er hjertet, det lyriske jegs hjerte. Et udsat hjerte, der ved den elskedes død spaltes og perforeres og holder op med at slå i den vanlige rytme.

OM FORFATTEREN
Bodil Malmsten, 1944-2016,var en meget anerkendt og populær svensk forfatter, dramatiker og kulturskribent. "Det her er hjertet" er en selvbiografisk skildring af sorgen over at miste sin elskede. Bogen udkom på svensk i 2015 og er genoptrykt i adskillige oplag.

OM OVERSÆTTEREN
Henrik Wivel, født 1954, kulturskribent og tidligere kulturredaktør ved bl.a. Weekendavisen, nu fast tilknyttet Kristeligt Dagblad. Senest har han skrevet bogen "Skyggeliv – en lille bog om det underfulde".
77/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Det her er hjertet" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jørgen Johansen 20-05-2017
Bevægende nærværende

Det vil for altid ikke være dig

Sorgen fylder alle siderne i disse digte, som Bodil Malmsten skrev i 2015 ’som en beskrivelse og bearbejdelse af sine følelser efter samleveren, billedkunstneren Peter Csihas’ død i 2011.’ Følelser og sprog er smeltet sammen uden urenheder, den lille fortælling er 'bevægende nærværende' og ’Henrik Wivel har oversat med lydhørt øre for tonen og smerten i de sprogligt enkle, meget konkrete og ligetil tekster.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Peter Stein Larsen 21-04-2017
En vigtig, dyb og fascinerende digtsamling

Fascinerende poesi om tab og sorg

Bodil Malmstens ”Det her er hjertet” er et værk om dunkle, komplekse og ”grimme” følelser, der ikke har en plads i det sociale liv [Kort uddrag]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 12-04-2017
En stærk elegi, der hylder livet

Du er ikke gået bort. Du er død

Hjerteportræt. Bodil Malmstens sorgdigt vedkender sig vreden. [Kort uddrag]

Ikke lagt online