Langt borte, tæt på af Anita Desai

Spar op til

20 kr.

?/100
Endnu ingen anmeldelser

Langt borte, tæt påaf Anita Desai

Langt borte, tæt på foregår på to kontinenter. Den begynder i Indien i en middelklassefamilie, hvor den ældste, lidt enfoldige datter, Uma, er kuet af forældrene og ikke kan slippe fri af deres kvælende greb. Hun tvinges til at opgive sin skolegang for at passe Arun, den søn, forældrene efter mange års ægteskab endelig får. Søsteren Aruna, der er smuk, kvik og ambitiøs, sørger faderen for at få godt gift, mens den forgudede Arun presses til at tage til USA for at studere.

I Massachusetts bliver Arun indlogeret hos familien Patton, hvor kvindernes frihed til at gøre som de vil, fru Pattons indkøb i supermarkedet for at holde dybfryseren fyldt og datteren Melanies bulimi er centrale og for Arun fremmedartede elementer. Han er gæst i et hjem fjernt fra sit eget land, alt er så forskelligt fra familieforholdene i Indien, og dog.

Anita Desai tegner et bevægende og også humorfyldt billede af livet i to familier, der trods en tilsyneladende forskellig kultur egentlig er ens i familiemønstret. Begge steder lades børnene i stikken af forældre, der ikke vil vide noget om børnenes inderste ønsker.

Anita Desai blev nomineret til Booker-prisen 1999 for LANGT BORTE, TÆT PÅ.

""Anita Desai har et bemærkelsesværdigt blik for de ting, der giver livet dets karakter.""
- The New York Times

""Hvilken fornøjelse! Anita Desai er virkelig en af de bedste romanforfattere i dag - bogen flyder som vand, den kommer som en gave til den tørstende. Hjertegribende, ja selvfølgelig, når den handler om, hvorledes redningen aldrig kommer, men så levende i sin sans for livets mange former for trøst, at den bliver helt magisk.""
- Fay Weldon
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Langt borte, tæt på' i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 107.390 andre anmeldelser af bøger.