Fortidens magt af Sandro Veronesi
?/100
Endnu ingen anmeldelser

Fortidens magtaf Sandro Veronesi

»Er De,« pause, »et trist menneske?« Sådan indledes Fortidens magt.

Det indledende spørgsmål bliver begyndelsen på en kædereaktion af begivenheder, der bringer Gianni tilbage til fortiden og vækker minderne om hans afdøde far, Maurizio Orzan, der ifølge Gianni var fascist. Men da han, kort efter prisoverrækkelsen, kontaktes af en fremmed person, der viser sig at være faderens bedste ven, afsløres hemmeligheder om faderens identitet, som Gianni har svært ved at tro. Ifølge denne fremmede person var Maurizio Orzan nemlig både kommunist og KGB-mand.

Gianni hvirvles ud i stor forvirring. Hvad skal han tro? Hvis den fremmedes afsløringer er rigtige, truer de Giannis opfattelse af faderens skamfulde og selvskabte identitet. Hele hans forståelse af omverdenen vil falde sammen.

Fortidens magt er en indsigtsfuld bog om en søns forsøg på at forstå sin fars mystiske kompleksiteter, men også en provokerende og ironisk undersøgelse af hvordan mennesker konstruerer deres egne subjektive versioner af virkeligheden.

Sandro Veronesi er født i Firenze i 1959 og bosiddende i Prato, Toscana. Han er uddannet arkitekt, men valgte straks efter universitetet at hellige sig skriveriet. Han har skrevet syv romaner, en børnebog samt en historiesamling om dødsstraf i samarbejde med Amnesty International. Veronesi arbejder desuden som journalist og filmmanuskriptforfatter. Hans romaner er oversat til flere sprog og Fortidens magt er vinder af Viareggio-Repaci-prisen og Premio Campiello. I 2006 fik Sandro Veronesi tildelt Italiens fornemmeste litteraturpris, Strega-prisen, for romanen Caos calmo.
?/100
Endnu ingen anmeldelser
De bedste priser:

Ingen boganmeldelser ...Læs mere

Vi er endnu ikke stødt på en boganmeldelse af 'Fortidens magt' i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi har fulgt siden 2010. Men vi har fundet 106.955 andre anmeldelser af bøger.